|
Post by Kira Angel on Jun 5, 2008 12:37:27 GMT 1
Haven var i vildt flor, blomster i alle regnbuens farver havde slået sine rødder her i denne kinesisk inspirerede have. Alt virkede idyllisk og ikke en eneste ukrudt lod til at kunne kommer her, for på underlige vis var der i hvert fald aldrig noget. Det var paradis på jord. Kira lå på græsset, havde kun bikini på og nederdele og top liggende ved siden af sig. Hun på et tæppe, solede sig i den bagende varme og lå roligt med ansigtet op af og lukkede øjne. Hun hørte folk gå omkring sig, men mange andre havde slået sig ned for at sole sig, så det virkede ikke underligt for hende..
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Jun 5, 2008 12:54:40 GMT 1
Nightmare var iblandt folke mændten, men han gik fra mændten og over til den nærmeste skygge. Han var i klædt hvide bukser og en hvid t-shirt for ikke at få det for varm med den sorte pels på øre og hale. Han havde helt glemt hans blå halsbånd om halsen, men hans navn indskrevet, altså Nightmare. Han lagde sig ned på ryggen og tænkte lidt på Kira. Han ville gerne møde hende igen indenfor den nærmeste fremtid.
(( Hans ønske bliver opfyldt xD ))
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 5, 2008 13:11:53 GMT 1
((hehe jeps.. XD))
Kira mærkede solens stråler bage hendes hud, hun ville helt klart blive enten rød af det her eller så rigtigt dejligt brun. Hun satte sig halvt op, støttede sig på sine hænder som hvilede bagud. Hun kiggede kort rundt på folk, nysgerrigheden tillod hende ikke bare at ligge her midt i solen og ikke få noget af omverdenen med. Hun havde sat sig op hvert 10 minut, bare lige for at kigge rundt på folk, hvorefter hun så igen havde lagt sig ned og taget imod solens hede stråler. Hendes rødbrune blik vandrede lidt rundt på folk, nogle havde vidst gang i noget vandkamp med deres evner og det så faktisk ret sjovt ud. Hun så nogle tage vandfaldets vand og lade de skylde imod andre. Hun smilte muntert ved synet af den overfaldnes udtryk da det kolde vand ramte ham. Hun lod blikket vandre videre rundt og stoppede så brat ved en velkendt skikkelse under et træ. Hun rødmede svagt, lod blikket falde og skyndte sig så at ligge sig end igen. Hun vidste ikke længere hvordan hun skulle opføre sig i hans nærhed, det virkede underligt efter de tanker hun sidst havde haft ved bassinet med William. Hun lagde sig diskret ned og håbede han ikke havde set hende, til trods for at hun virkelig gerne ville være ved ham lige nu..
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Jun 5, 2008 13:22:21 GMT 1
Nightmares øre vippede lidt, da han mærkede en person kigge på ham, han åbnede øjne og så Kira. Han smilte for sig selv over at se hende. Han forvandlede sig til en kat, selvom solen stregede. Han listede sig afsted imod Kira, da han troede at hun ikke havde set ham og inde for den sidste meter lagde sig han sig helt ned og bevægede sig helt lydløst, imod hende og kælede hovedet imod hendes hud, men et lille meow.
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 5, 2008 13:36:12 GMT 1
Kira havde slet ikke hørt ham komme og gav derfor et mindre sæt i sig da hun pludselig mærkede hans pels imod sin hud. Hun smilte dog roligt frem for sig derefter og sagde glad "hej, nyder du også solen?" hun holde øjnene lukkede, for selv om at stemmen havde været venlig og glad. havde hun alligevel dårlig samvittighed igen over de tanker hun den gang havde haft da hun havde kysset William. Hun kunne have sukket, men smilte i stedet for og satte sig ordentligt op. Hun tog hurtigt sin top, tog den på og vendte så opmærksomheden imod ham igen og smilte. Hun ville nødigt sidde her uden tøj på og så foran en som hun muligvis var ved at føle noget for. det var forfærdeligt, var hun virkelig ved at begynde at føle noget for en anden end hendes elskede William.?
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Jun 5, 2008 13:51:20 GMT 1
Nightmare gled tilbage i menneskeform, men stadig med to øre og en hale siddende fremme. "Så meget man nu kan med den her sorte pels" svarede han lidt grinende. Helt glemt at han sad med et halsbånd om halsen, han var bare glad for at kunne snakke med hende igen. "Hvad er der så sket siden sidst?" spurgte han smilende og så afventede på hende efter svar.
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 5, 2008 14:01:37 GMT 1
Hun smilte glad frem for sig, godt nok mere skuespil end virkelighed. Men hun kunne bare ikke helt koncentrere sig lige nu. Det hele virkede underligt, han sad der ved siden af hende og hun havde faktisk helt ubevist tænkt på ham den gang. Hun rødmede svagt, kun lige så det kunne ses og svarede så, så roligt hun kunne øhm.. ikke så meget..! hun overvejede kort at finde på et eller andet at sige, men hun kunne bare ikke få sig til at lyve for ham. Det virkede falsk og forkert. hun holdte jo af ham, han var en rigtigt god ven og hun ville ham det ikke ondt. Hun smilte svagt og lagde så pludselig mærke til halsbåndet. hun kiggede undrende på det, hævede det ene bryn op i en spørgende gestus og spurgte så undrende med opmærksomheden rettet imod hans øjne nu "sig mig, er det et halsbånd?" hun vidste hvor meget han hadede at blive betragtet som sød og det måtte vel også på et eller andet punkt indgå med at han ikke ville syntes om et halsbånd. Men hun tog sig ikke helt af det lige nu, for hun var bare glad for at kunne komme til at tænke på noget andet nu og håbede at han ville springe med på emnet..
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Jun 5, 2008 14:11:56 GMT 1
Han blev overrasket over hun nævnte hans halsbånd, han havde helt glemt det. Han holdte sin hånd. "Nej da" sagde han halvt grinende, et mere nervøst grin. Selve episoden med K18 var stadig pinligt for ham. Havde aldrig forstillet sig at hun ville sætte et halsbånd på ham. Men han kunne ikke finde ud af at tage det af, pga. hans egne finger virkede mere om klør end fingre.
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 5, 2008 14:17:49 GMT 1
Hun rykkede lidt nærmere, kneb øjnene sammen og kiggede så undrende på halsbåndet. Hun løftede begge bryn, vendte ansigtet op imod ham og spurgte så halvt forvirret og undrende "hvorfor i alverden har du et halsbånd på, du er da ikke en huskat!" hun kiggede kort på halsbåndet igen og så op på ham og tilføjede så nysgerrigt du plejer da heller ikke at kunne lide sådan noget?" hun var nu ikke helt sikker mere, men sådan plejede han da at være, ik? Flere kom til græsplanen, placerede sig på et tæppe og snakkede hyggeligt sammen. vandkampen var nu blevet mere voldsom, for nu kom elefanter af vand pludselig galoperende efter nogle og stor søjler af andet vand kom så snurrende imod andre. Kira lå slet ikke mærke til det store virvar, men koncentrerede sig lige nu kun om Nightmare og hans underlige halsbånd..
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Jun 5, 2008 14:32:04 GMT 1
Nightmare gav hende bare ret. Det var ikke noget som han kunne at have på, men havde hele tiden glemt han havde det på, så han aldrig rigtig tænkt over det, da han ikke kunne mærke det. Han sad bare der helt hjælpeløs og så i jorden. "Jamen.. det blev bare sat på mig" det lød lidt ynkeligt, da han sådan set godt bare kunne havde vist hende at han var mutant ligesom hende, så ville det jo ikke havde sket, ikke?
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 9, 2008 14:21:29 GMT 1
Kira lod det ene bryn skyde i vejret, kiggede bedømmende imod hålsbåndet og så imod ham. Hun rynkede svagt på næsen og sagde så stadigvæk halvt forvirret "jamen.. øhh et halsbånd..? Det er et halsbånd. Hvorfor er det et halsbånd..?" hun kiggede undrende på ham og så igen ned på halsbåndet. Hun fattede det ikke, han skule have rendt rundt som kat og ikke ville vise sin rigtige identitet for andre. Men så måtte han enten skulle have været ude for skolen eller af sjove grunde ikke ville vise hvem han var over for en mutant. Hun kiggede undrende på ham, mærkede at hun selv blev mere og mere oprevet over det dumme halsbånd. Men hun vidste ikke hvorfor, sådan var det bare..
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Jun 9, 2008 14:32:58 GMT 1
Det begyndt at gå ham lidt på at hun sagde det på den måde, det irriterende ham da halsbåndet var om halsen, men når han ikke rigtig lagde mærke til det, så var det vel lige nu meget? Han sagde ikke rigtig noget, da han ikke vidste hvad han skulle sige. Billedet i hans hovedet, begyndt at komme igen, men han kæmpede imod. Havde ikke tænkt sig at pludselig blev helt overraskende sur eller trist.
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 9, 2008 20:35:49 GMT 1
Hun bemærkede hans tavshed og vidste straks hvorfor. Hun sukkede kort over sin egen dumhed og sagde så med blikket imod sine knugede hænder "øh.. Det må du undskylde Nigle, det var ikke min mening at gøre det trist!" hun begyndte så småt at blive irriteret over sig selv, hvorfor kunne hun da ikke bare holde mund nogen gange. Det ville sikkert ikke skade nogen, tværtimod. Hun havde under deres samtale, sådan stille været i gang med at samle tæppets hjørne og nederdelet om sine ben for at gemme dem. Hun vidste slet ikke hvordan hun længere skulle opføre sig over for Nightmare, ikke efter hun havde tænkt på ham under kysset. Så lige nu sad hun på det halve af tæppet og halvt halvt om halvt dækket sig med den anden halvdel. Hun vendte igen blikket imod ham, kiggede undskyldende imod ham med sine rødbrune store bedende øjne og håbede inderligt at han ikke ville være sur på hende nu..
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Jun 9, 2008 20:46:07 GMT 1
Nightmare var ikke ret vild med hendes undskyldning, havde hun da ingen grund til, det var jo ham der var den dumme her, eller det følte han. Han kunne ikke lade vær med at smile over hun indpakkede sig selv. Han rejste sig og satte sig bag ved hende og krammede hende ind til sig, men et smil, mens han lagde halsen imod hendes skulder. Uden at sige noget
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 9, 2008 20:57:35 GMT 1
Kira sad trist i sine egne tanker, men fulgte ham dog med blikket da han rejste sig. Hun kiggede undrende imod ham, så satte han sig bag hende og hendes hjerte begyndte langsomt at sætte tempoet op. Hun kunne høre ham bag sig, han gav hende et knus og hjertet hamrede endnu mere i hendes hjerte. Hun fornemmede hans tilstedeværelse, mærkede hans krop imod sin og hun begyndte svagt at frygte at han ville kunne høre hendes hjerte så hårdt som det nu hamrede i hendes bryst. Hun åbnede munden i forvirringen, skulle til at sige noget, men lukkede den så bare igen. Hvad skulle hun sige? Hun sad sådan lidt, mærkede at hun blev mere og mere både flov og forvirret. Hendes hjerte hamrede og hamrede, hendes tanker farede forvildet rundt og hun havde ikke den mindste anelse om hvad hun skulle gøre. Hun vendte ansigtet imod jorden, rødmede voldsomt og sagde så med næsten uhørlig stemme "det burde du ikke!" hun blev mere og mere fjern i blikket, kunne begynde at græde her på stedet, men forvirringen holde tårerne tilbage. Hendes hjerte hamrede glad i hendes bryst, men hendes tanker bandede over det hele. Han burde ikke gøre det havde hun sagt, men hendes stemme havde været både svag og utroværdig. Hun burde ikke gøre det her, sådan var det. Det var hende der var synderen..
|
|