Post by Kira Angel on Jun 4, 2008 21:12:10 GMT 1
En snehvid ulv traver let hen over græsset. Dens bevægelser er lette og afbalancerede. Dens øjne er rødbrune og fokusere målbevidst imod skikkelsen længere fremme (dig).
Den er næsten lydløs som den traver der afsted, den virker koldt og dyrisk.
En kølig brise fejer ind over haven og får træernes nøgne grene til at knirke protesterende. Græsset svajer dansende, men ellers er der helt stille i natten.
Pludselig stopper ulven op, kigger vurderende på ham og sætter så snuden imod månen og hyler et langt klagende hyl. Hylet er smukt, men får selv hende selv til at mærke kuldegysningerne ned af sin pelsede ryg. Den retter derefter sine rødbrune øjne imod ham, placere hovedet lidt nede, holder halen stille og stirre så intenst på ham, som var han ulvens næste bytte..
((til Kardes))
Den er næsten lydløs som den traver der afsted, den virker koldt og dyrisk.
En kølig brise fejer ind over haven og får træernes nøgne grene til at knirke protesterende. Græsset svajer dansende, men ellers er der helt stille i natten.
Pludselig stopper ulven op, kigger vurderende på ham og sætter så snuden imod månen og hyler et langt klagende hyl. Hylet er smukt, men får selv hende selv til at mærke kuldegysningerne ned af sin pelsede ryg. Den retter derefter sine rødbrune øjne imod ham, placere hovedet lidt nede, holder halen stille og stirre så intenst på ham, som var han ulvens næste bytte..
((til Kardes))
