Lige ankommet

[Daniel Chivu]

Daniel var lige kommet, han havde sit sedvanlige tøj på, en stram t-shirt og et par skater bukser. over skulderen havde han en stor sportstaske som var grå og sort. i den anden hånd havde han sit skateboard. han så ekstram træt ud, og han stod i dør åbningen og kiggede rundt, han ville ikke spørge nogen om vej, og derfor stod han bare der. han kunne ikke rigtigt se nogle voksne, men flest på hans egen alder. nogen var yngrre andre ældre, men ikke nogen han ville sige var voksne og som han troede var nogen af lærene

[Rektor (Angel)]

Man kunne pludselig høre et par langsomme og store vingeslag, derefter dets ophøren og så et par føder der kom gående imod døren. En kvinde omhyllet af skæld over hele kroppen, orange øjne og store dragevinger på ryggen, kom gående ind af døren. Hendes hår var ildrødt, som skællet på hendes krop og det orange koncentrerede blikke var lige rettet frem for sig. Hun gik langsomt og træt, men virkede alligevel helt årvågen og stolt i hver af sine skridt.
Hun smilte svagt frem for sig, lod vingerne folde sig roligt ind til kroppen og vandrede så hen til trappen og sank sammen på andet trin.
To bøger kom pludselig flyvende ind i rummet, de svævede selv i luften og hastede sig hen til hende, hvorefter de så landede roligt ved siden af hende. Hun lod hoved hvile i de skællede hænder som støttede på knæene. Hun begravede ansigtet i hænderne, sukkede kort og bemærkede så først nu at der var en andens tanker i rummet. Hun lyttede ikke til dem, lukkede dem bare ude og ignorerede dem bevidst.
Hun fjernede hovedet fra hænderne af, lænede sig tilbage imod trappen og lod sig så hvile imod den med armene holde bagud som støtte. Hun smilte venligt til ham, kiggede nærmest omsorgsfuldt på ham og spurgte så til sidst "er du faret vildt Daniel?" hendes stemme passede glimrende til resten af hendes fremtræden. For den var både stærk, venlig og besad alligevel en mystisk aura omkring sig. Hun kendte ham ikke i nu, men vidste at han ville komme hertil i dag af uforklarlige årsager. Hun vidste det bare..

[Daniel Chivu]

han kiggede op med lukkede øjne og åbnede dem så, man kunne så hans underlige øjne som ikke var normale de røde prikker som rystede en lille smule af træthed, "jeg kan ikke finde rundt nej, hvor er mit værelse så jeg kan få pakket ud"sagde han koldt og kiggede på personen der havde sagt noget til ham. man kunne svagt se på hans holdning at han skammed sig over ikke at være lige som alle andre.

[Rektor (Angel)]

Hun nikkede kort, rejste sig igen op og vendte så opmærksomheden imod sit holo ur. Hun trykkede lidt på nogle knapper, hvorefter hendes udseende ændrede sig markant. Hendes vinger forsvandt, lige som de lange og hårde hjørnetænder og negle. Hendes hud blev menneske, hendes øjne blev rødbrune og håret blev mere flammerødt. Hun smilte venligt til ham, tog sig tydeligt slet ikke af hans dårlige humør og svarede så roligt "Rolig nu, jeg er Rektor og jeg kan hjælpe!" hun smilte mildt og gik så hen imod ham.
Hun var klædt i en tætsiddende top og et langt afslappet nederdel, samt mytiske symboler på både halskæder og andre smykker.
Hendes hår havde et par enkelte små fletninger og de rødbrune øjne var tydeligt markerede med sort fremtrædende makeup. Hun var egentligt meget køn af udseende, men udnyttede det tydeligt slet ikke. Hun besad en mystisk aura af styrke og kraft, som kun få besad. Nærmest som kunne hun beskytte alle med sine kræfter, hvilket hun sikkert ikke kunne. Men hun havde bare en betrykkende væremåde, nærmest som ville hun beskytte alle på skolen, uden at tæve det mindste. De var hendes familie og hun ville gøre alt for dem..

[Daniel Chivu]

han så på hende med et koldt blik, han gad egenligt ikke være her, men måske kunne han lære noget og det var grunden til han var der. han havde ikke tilscene at blive venner med nogen, han skulle barer lære og styre sine kræfter.
"hjælpe med hvad, jeg skal bare have afvide hvor mit værelse er og jeg vil helst sove alene"svarede han koldt og vredt. han havde det jo ikke godt, men han ville ikke have hjælp til noget anden end sine evner. og det skulle ikke tro han var dum.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte blot roligt frem for sig og sagde så med en lige så tålmodig stemme som altid okay som du vil! hun forklarede ham kort hvor han kunne gå hen og kiggede så vurderende på ham.
Hun vidste at han kunne var her for at lære sine vener bedre at kende, alt andet havde ingen betydning for ham. Men hun vidste hvor meget andet der egentligt var her og hvor synd det egentligt ville være for ham, hvis han ikke fik det med. Så hun smilte roligt og sagde så, nærmest som vidste hun alt "der er altså mere end bare træning her! Du ville gå glip af en masse, hvis du undgik det hele!" hendes blik blev orange, men kun lige kort nok til at man ville bemærke det, hvis man kiggede på hende. Hun vidste hvad hun snakkede om, livet kunne være meget kort, hvis man holdte alle andre ude og kun fokuserede om sig selv. Det var ofte heller ikke dem der kom så langt hverken her eller ude i verdenen..

[Daniel Chivu]

han kiggede hendes i øjne, "som hvad"vrissede han. han kiggede óver mod den gang han skulle gå ind af for og komme hen til sine værelse. han satte sin taske ned og lagde sit skateboard oven på. han kiggede tilbage på hende igen og så afventende på hende.
han var blevet lettere iriteret over at hun følte sig overlegen, sådan følte han det ihværtfald.

[Rektor (Angel)]

Hun smilte roligt frem for sig, hun havde selv været hans type. Men nu hade hun set bedre og håbede på at kunne guide andre fortabte sjæle i den samme retning.
Hun smilte roligt, nikkede kort og svarede så venligt "venner og familie! Men jeg ved at du ikke sætter pris på det.. Endnu. Det gjorde jeg heller ikke!" han forventede næsten at han igen ville vrisse op og begyndte at forklare hvor meget hun tog fejl og ikke kendte hende. For sådan gjorde de fleste, men var han som de fleste?
Hun tvivlede det egentligt, han virkede anderledes og mere unik. Hun smilte roligt frem for sig og gik så videre til næste emne, bare for at de ikke skulle hænge i det samme kedelige "kan du kæmpe? Jeg mener både med og uden din evne" hun kiggede nysgerrigt på ham, men virkede alligevel mægtig og kraftfuld i hendes aura..

[Daniel Chivu]

"jeg har ikke brug for venner og familie hvad snakker du om, du kender mig fandme ikke, du ved ikke hvad jeg har været ude for, og du skal ikke sammen ligne mig med dig selv, for jeg er ikke som dig"vrissede han og så på hende med et lidt hævet øjen bryng og knyttede hænder som om han prøvede og holde et slog ende han var virkelig irirteret. "jeg kan sagten kæmpe"vare han og så på hende.

[Rektor (Angel)]

Hun nikkede kort og vendte ansigtet væk. Han ville tydeligt ikke hjælpes, men hun nægtede at give op så let. Så hun lod en hånd rette sig imod hans skateboard, løftede så hunden roligt imens skateboardet begyndte at svæve og følge hendes hånd op af.
Hun lod det svæve hen imod sig hurtigt og spurgte så venligt imens "hvordan kan det være at du er sur på mig nu? Jeg har ikke været andet end venlig!" hendes stemme var venlig, men hendes rødbrune øjne flakkede igen over i det orange, for så igen at blive rødbrune.
Det var som om at dragen i hende ville kæmpe, den ville flå i noget og hidse sig op over disse bagateller. Men hun kæmpede roligt imod og fik derfor den rødbrune farve i blikket igen. Hun smilte kort, for at understrege over for sig selv at hun stadigvæk var venligheden selv og vendte så sin opmærksomhed imod ham igen og afventede svar..

[Daniel Chivu]

han kiggede kort væk fra hende, han kiggede faktisk ud for og se nogle af de mindre løbe rundt og have det sjovt. "du tror du er så klog man, du ved ikke noget om mig. jeg har aldrig kunne løbe sådan rundt der"svarede han vrissende. han kørte en hånd igennem sit hår og vendte sig igen om mod hende og så på hende. han var virkelig trist nu, men han ville ikke hvise føelser for nogen. hun ville jo ikke kunne forstå ham.

[Rektor (Angel)]

Kate nikkede kort, nærmest indforståede og svarede så venligt "men selv om at jeg forsøgte nok så meget, så ville du jo heller ikke lade mig hjælpe dig og forstå dig, vel?" hendes smil hørte op og blev erstattet af et omsorgsfuldt blik og et par rødbrune iagttagende blikke.
Hun ville gerne hjælpe, men vidste at han ikke kunne hjælpes, med mindre at han virkelig ønskede at blive det. Det var næsten umuligt at hjælpe en der ikke selv ønskede det, men Daniel ville vel næppe bede om hjælpen selv. Hun sukkede kort, lod skateboardet dreje om sig selv nogle gange, for så at lade det dale roligt ned igen hvor de før lå. Hun kiggede vurderende på ham, nikkede kort og spurte så som var hun gået med til hans præmisser om ikke at ville have hjælp til andet end hans evner "hvad siger du til at vi tager en kamp, hvis jeg vinder lader du mig hjælpe dig og hvis du vinder, så vil jeg lade dig være!" hun kiggede alvorligt på ham, nærmest som stod hun allerede med sit eget testamente og skulle til at skrive under. Hun tog det yderst alvorligt, han havde brug for hjælp og hun nægtede bare at lade det passerer..

[Daniel Chivu]

"jeg er ikke dum, du er du er meget stærkere end mig med dine evner, da du er ældre"svare han og så på hende. det var som om hun undervuderede ham. "men okay, hvis jeg taber så lader jeg mig hjælpe"sagde han indforstået med kravende og så hende dypt ind i øjne.
han stilte sig op af vægen og ventede på hendes svar.

[Rektor (Angel)]

Hun undervurderede ham ikke, han kunne være stærk med sin evne. Men hun blev alligevel overrasket over at han sagde god for det, for hun havde ikke regnet med at han var så let at køre med. Men som han havde sagt, var han ikke dum, så måske ønskede han faktisk hjælp. Men vidste bare ikke o hvordan man ellers spurgte.
Hun nikkede indforstået, lod både hans taske og skateboard svæve op på hendes kommando og konstaterede så "hvis du ikke skal bruge noget her, så vil jeg lade det flyve til dit værelse. Så vi kan komme i gang!" hun kiggede spørgende på ham og afventede så roligt svar.
Hun smilte venligt frem for sig og begyndte så at spørge ud til regler "okay, så det bliver en dyst med evner og kun til den anden giver op eller tydeligt ikke kan kæmpe mere. Har du tilføjelser?" hun kiggede igen spørgende på ham og afventede så tålmodigt svar..

[Daniel Chivu]

han så på hendes og rystede på hoved, "nej og nej"svarede han hende og kløede sig i håret.
"hvor skla det foregå henne"spurgte han og afventede hendes svar. han vidste ikke hvor han sagde ja, han gjorde det bare. han vidste jo han ikke ville have en chance det vidste han inderst ende.