supplementing the supply's

[Jarlo Cario Greger]

D. 29. Maj kl. 15:35

Jarlo parkerede omhyggeligt motorcyklen på den parkerings plads der stødte op til gågaden. Efter at have læst og lænket den forsvarligt, begyndte han at skridte ned af fortovet og drejede af ind i gågaden. Over ham havde solen frit spil over en blå himmel og selv nede i den larmende og osende by kunne foråret føles.
Jarlo selv var klædt i en lyseblå skjorte med 4 forskellige slags blå tonede knapper, og et par mørkere cowboy bukser der var flosset omkring læggene. Til at holde bukserne oppe bar han et tykt sølv farvet bælte, et stykke af det bestod af en kraftig sølvfarvet elastik der var placeret bag til, foran var der plads inde i selve bæltet til nøgler, mobil, penge og andre nyttige dimser.
Selve skjorten sad løst på ham og det var med vilje, dels skjulte den at han var trænet udover en normal elite soldats fysiske tilstand men den skjulte også en sort tvær rem der ligesom bæltet var udstyret med elastik bagtil og nyttige rum. Der kunne også monteres forskellige våben på remmen men på denne tur havde han kun sin springkniv med, og denne var placeret i en af lommerne foran i remmen.. Jarlo lod sit blik glide ned af gaden imens han gik, hans øjne var dækkede af et par blå kontaktlinser som han bar for ikke at blive genkendt. Gaden vrimlede med andre folk på indkøb, Jarlo trak på skulderne og gik over til hæve automaten, pengene på hans konto havde han tjent ved at køre for en vognmand, men lige i øjeblikket gik hans forretning dårligt så Jarlo passede sig selv indtil at der igen blev brug for en knægt til en akut levering.. Jarlo smilede skævt ved tanken om hvor meget han enligt tjente på den måde, imens han fiskede sit hævekort frem fra bæltet og skjulte koden med hånden imens han trykkede den ind.. Efter at han havde hævet og lagt alting på plads i sit bælte satte han kursen imod den største butik han kunne se.. *med lidt held behøver jeg kun at handle i én butik.* tænkte han håbefuldt imens en svag vind fik hans sorte hår til at bølge et par gange..

[Kira Angel]

Kira traskede roligt ned af gågaden, hun havde fået de mange penge af Yo. Men hun ville ikke bruge dem, hun var ganske enkelt bare ikke vandt ti at have mange penge. Hun havde altid skulle gemme og spare på alt hun ejede og så havde hun nu pludselig rigtigt mange penge.
Hun smilte fornøjet frem for sig, havde kun taget meget få penge med og gik så ned af gågaden og kiggede på nogle af varerne der stod udenfor. Hun stoppede op ved en badeand som lå der, helt gul og pivede hvis man trykkede. Hun grinte kort, vidste ikke helt hvad folk så i sådan en ting og fortsatte så blot videre.
Hun kom forbi en mindre vej som førte ud til parkeringspladsen, kiggede fraværende derned af og stoppede så brat op. Hun bemærkede en fyr der, en del ældre end hende selv og med sort hår. Han virkede bekendt. Hun fulgte ham med blikket, kiggede vurderende og sagde så da han havde passeret hende "øhm, du.. ja dig. Du virker bekendt på en.. ah, nu ved jeg det.. Du er ham i bjergende, ham med hunden!" hun vidste udmærket at det havde været en ulv, men hun ville ikke begynde at kæfte op med hemmeligheder. Så da hun havde sagt ordet 'hund', viste hun tydeligt at hun rigtigt mente ulv. Hun smilte rokigt, gik hen imod ham og afventede hans svar..

[Jarlo Cario Greger]

Jarlo vente rundt på hælen for at stå ansigt til ansigt med den pige? Der havde talt til ham.. *Hvornår har hun set Moxa og jeg i bjergene* tænkte han bekymret.. *Det må jeg hellere lokke ud af hende.. Men ikke her..* Han lod sit blik glide op og ned af pigen granskende.. *nej jeg er sikker på at jeg ikke har set hende før! På nær de øjne... hmm.. de virker bekendte..* Jarlo forsøgte sig med at se pigen i øjnene og nikke let.. ”Ja måske.. i så fald har jeg glemt dit navn…?” sagde han venligt og lod sine læber forme et overrasket men positivt smil. Han stod med let spredte ben og armene hængene ned langs siden.. ud af øjenkrogen kiggede han efter om der skulle være nogen der lod mærke til dem.. *hvad nu hvis hun er en militær spion sendt for at afsløre mit skjulested?* tænkte han usikkert, han kunne ikke tage hende med derop hvis det var sådan.. men på den anden side skulle han jo lokke hende med hen et sted hvor han kunne finde ud af hvor meget hun vidste!

[Kira Angel]

Hun smilte venligt til hm, som hun altid gjorde til folk og svarede så imødekommende Kira. Kira Angel, hvis du vil!" hun smilte kort og kiggede kort imod fok. Hun var også meget påpasselig, men hendes blik virkede som sædvanlig, mere nysgerrigt end årvågent. Hun bemærkede en kvinde komme slæbende med si dreng. Drengen lod slet ikke til at ville same vej so hende og da kvinden så drejede af in imod en skobutik, kunne Kira godt forstå ham. Hun var heller ikke meget for skobutikker selv og hun endte med helt at få medlidenhed med dette menneske.
Hun vendte igen blikket imod ham, smilte kort og spurgte så nysgerrigt, som om at alt var som det skulle være "hvor er du på vej hen?" hun kiggede kort ned af vejen han før havde haft snuden imod, nikkede kort og vendte s igen opmærksomheden imod ham.
Hun tænkte selvfølgelig slet ikke på at hendes spørgsmål, blot ville virke mere mistænksomt end hun allerede opførte sig. For hun kendte ikke til hans fortid, eller hvorfor han gik med mistænkelige tanker. Så hun smilte blot venligt til ham, afventede spændt hans svar og var så allerede ved at planlægge hvad hun skulle lave her bagefter. Måske kunne hun følges lidt rundt med ham, for hun havde jo selv ikke ret meget at skulle her..

[Jarlo Cario Greger]

Jarlo fortrængte en gammel indarbejdet refleks med at smække hælene sammen, som det blev gjort i militæret hvor man fulgte præsentationer op med honnør.. I stedet nikkede han formelt til pigen, og fulgte kort hendes blik der viste sig at falde på en ulydig dreng og dennes moder. *Det ligner civile folk, kigger hun efter agenter eller var det bare tilfældig iagttagelse?* tænkte han men slog tanken hen da hun henvendte sig til ham igen.. Jarlo rømmede sig let som om han prøvede at komme i tænke om hvad han skulle.. bare for at give ham tid til at overveje hvor meget han kunne sige.. *okay jeg skulle enligt ud og købe nogen ting til min camp.. jeg siger bare at jeg skal købe ind.. nu ved jeg hvad hun hedder og jeg kender hendes fært… så jeg kan opsnuse hende senere..* besluttede han med sig selv.
Han sendte Kira et venligt smil.. ”jeg var på vej over og købe nogen ting.. jeg håber på at kunne finde det hele derovre.. jeg bryder mig ikke så meget om at stå i kø så.. hvis jeg kan klare mig med én tur er det perfekt..” Han gjorde et kast med hovedet over imod det store varehus som han havde haft kursen imod.. ”hvad med dem Kira? er du ude og supplere forårs garderoben nu hvor solen er kommet frem?” spurgte han venligt..

[Kira Angel]

Kira smilte venligt til ham, nikkede indforstået og vendte så kort blikket imod varehuset hvor han havde nikket imod.
Hun studerede det kort, vendte så blikket imod ham igen og svarede venligt vi behøver ikke være så formeld, vi kan bare være dus! hun smilte venligt og fortsatte så "nej desværre ikke, jeg har ikke så mange penge..! Eller jo, vent.. jeg har fået nogen penge af en veninde, men er ikke så vandt til at have penge, så jeg glemmer det hele tiden!" hun smilte muntert, for det var egentligt lidt skørt. Man skulle tro at hun ville fare ud og købe alt hun kunne finde, men det gjorde hun ikke. Hun var slet ikke vandt til at have penge og glemte derfor hele tiden at nu havde hun råd til det hun ville og havde brug for.
Hun sukkede kort, men smilte så venligt til ham og spurgte så forlegent "du havde vel ikke lyst til selskab?" hun følte sig meget frembrusende ved at spørge, men hun vidste ikke hvad hun ellers skulle lave. Så hun havde fundet mod til at spørge og kiggede så nu bedende på ham..

[Jarlo Cario Greger]

Jarlo’s mund præsenterede et hvidt grin, *ja det er vel den civiliserede måde at snakke med folk i byen i disse tider..* tænkte han for sig selv, da Kira mindede ham om hans vane med at titulere andre med De. Hans tilsyneladende mørke blå øjne betragtede Kira samtidigt med at hans læber dækkede hans hvide tænder ved at forme et livsklogt smil, dette blev på hans læber imens Kira roede sig ind og ud af en forklaring om hendes nyligt ændrede økonomiske tilstand.

"du havde vel ikke lyst til selskab?"

Jarlo besvarede spørgsmålet med begejstring i sine øjne og et let nik, kombineret med et meget let buk i hendes retning.. En simpel gestus som han udførte med elegance, den fik hans blå skjorte til at afsløre lidt strukturer og former af den krop som det lyseblå stof ellers skjulte, i tilgift svarede en indbydende ”Selskab? Meget gerne Kira..”
*perfekt så kan jeg udfritte hende lidt og finde ud af om hun er reel.. hun sneg sig faktisk udenom at forklare hvad hun laver her..* tænkte han og drejede langsomt i retning af varehusets massive grå facade, prydet med røde og gule bogstaver StoRé og de klassiske glasdøre der automatisk åbnede dannede indgangen.. ”lad os finde ud af hvad de har herinde… og hvor.. ung er.. du så?” sagde han nysgerrigt imens han skridtede over imod varehuset.. Han gik ud fra at hun fulgte med ham.. ellers ville hun ikke kunne høre hans stemme.. medmindre hendes hørelse var bedre end andre menneskers..

[Kira Angel]

Kira smilte venligt til ham, nikkede kort og mærkede så begejstringen blusse i sig. Hun havde endelig fundet et reelt mål, hun kunne følge med ham og finde ud af hvad der ellers lå bag hans personlighed, end lejren og hans ulve ven.
Hun smilte roligt frem for sig, fulgte ham hen imod varehuset og bemærkede så hans mere afslappede attitude angående det at være dus. Hun smilte muntert og besvarede ham så med fornyet interesse "14, bliver snart 15. Hvad med dig... Eller det burde jeg vel ikke spørge en voksen om, bare glem det så!" hun kiggede forhadt hen imod bygningen, hadede sig allerede igen for at være så frembrusende. Hvorfor var hun da også altid så nysgerrig, det gav jo ofte ikke andet end problemer.
Hun sukkede tydeligt og fortsatte så hen imod den automatiske dør. Hun tøvede kort da hun kom derhen, var ikke rigtigt vand til alle disse moderne ting. Det virkede for nyt og farligt. Eller hun frygtede det ikke ligefrem, men følte sig bare ikke altid vel tilpas i nærheden af det.
Hun gik et skridt frem, døren åbnede sig og hun hoppede hurtigt indenfor. Så åndede hun lettet op, kiggede tilbage imod døren som så lukkede sig og smilte triumferende. Dørens kraft var besejret.
Hun vendte derefter blikket imod butikken, kiggede begejstret på den kæmpemæssige butik. Her kunne man da næsten få alt.
Hun var stoppet op lige foran døren af bare begejstring, for hun havde vidst aldrig set noget så stort og imponerende.
Hun havde aldrig haft penge nok til at yde en sådan luksus, overhovedet at overveje at gå ind i sådan en butik, så nu hvor hun stod for indgangen af noget som virkede så uendeligt stort, kunne hun knap nok tro sine egne øjne.
Hun havde glemt alt om Jarlo og sine mange spørgsmål, for begejstringen havde nu overtaget hendes krop..

[Jarlo Cario Greger]

Jarlo’s øjne blev først vagtsomme overfor hendes returnerede spørgsmål, men udtrykket forsvandt da hun lige så hurtigt trak det tilbage igen. *det virkede ikke som noget en agent ville gøre.. men jeg ved ikke hvor meget hun ved om! Måske er det bare et trick…* tænkte han i sit forsøg på at analysere sig frem til om Kira var spion eller ej.. Han betragtede hende tænksomt og nikkede så for sig selv.. *næsten 15 år? Ja det kan godt være sandt* konkluderede han og besluttede sig for at åbne lidt op.. måske hvis han spillede lidt naiv og gav hende lidt madding ville hun afsløre sig selv, eller vise sig at være ufarlig.. Han havde fulgtes med Kira indenfor og kiggede sig nu om efter en vogn til at læsse de nødvendige forsyninger i. Hans læber formede et blødt smil dels som facade.. men dets ægthed blev hjulpet på vej af Kira’s tøven overfor døren og hendes stirren på varehusets udvalg. ”Jeg er 25.. så jeg er vist ved at være en gammel fyr” sagde han muntert i et forsøg på at spøge lidt. Hans blik faldt på vognene og med et nik i disses retning gik han over til disse. Han åbnede et af sine utallige rum i sit bælte, han fandt et styks lille rund metal plade. Af den slags som brugtes i indkøbsvogne i stedet for mønter.. Han satte den i vognen så han kunne trække den fri af de andre og i det han gjorde dette kiggede han efter Kira for at se om hun fulgte med ind i butikken.
”Ok lad mig lige tænke mig om.. brænde, benzin, reb, nyt gril grej, fryse elementer.. en fryse kasse.. søm, batterier! Hundefoder, gødning, grønsags frø, roser, væskebeholdere… og mad.” han stod lidt op opremsede hvad han var på udkig efter og skævede så i retning af Kira med et mystisk smil på læberne.. ”og dyne og tæpper.. og et lille camping bord.. Ja jeg kan godt forstå hvis du undre dig.. jeg kan ikke afsløre hvad de går ud på her i byen.. men du er velkommen til at komme med og se det” sagde han hemmelighedsfuldt og holdt øje med Kira reaktion på en mulighed for at afslører hans skjulested, eller at blive del af en hemmelighed..

[Kira Angel]

Kira gik forsigtigt med hen imod vognene, med blikket vendt imod det høje loft og med ham ude i øjenkrogen, så hun ikke blev helt lost herinde. Lysene deroppe var næste højere oppe end nogle af lysene på skolen, det var helt imponerende. Hvem havde de mon fået til at sætte dem derop og hvordan? Der var da ingen stiger der gik så langt og menneskene havde jo ingen evner til at hjælpe.
Hun kiggede vurderende imod lysene, trak så på skuldrene og vendte opmærksomheden imod hans vogn. Det system kendte hun fra fjernsynet af, men havde egentligt aldrig prøvet det før. Hun hoppede begejstret hen og kiggede tiggende på ham "må jeg ikke nok prøve at hive en vogn fri på den måde også?" hun lod blikket lakke lidt ned imod vognen, for så igen at vende sig imod ham og kigge tiggende.
Hun lyttede derefter til alle de ting han skulle have fat i, nikkede kort til hvert af hans ord og konstaterede så, tydeligt blind for hans forskellige prøvelser ”Roser? Hvad skal du bruge det til? Og tæpper og dyner, nu så jeg godt nok ikke helt teltet inden i, men har du ikke allerede det?” hun kiggede undrende på ham, helt uskyldigt og alligevel en anelse afsløret..


((sorry, den blev lidt kort.. XD))

[Jarlo Cario Greger]

Et muntert grin spredte sig over Jarlo’s læber og ansigt, ved Kira’s anmodning om at måtte trække en vogn fri også.. Jarlo ind åndede roligt luften i indkøbscenteret og samtidig færten af menneskerne og de fleste af madvarerne… Han lod sine fingre glide over et par lommer i sit bælte for at tjekke og han havde flere vognpoletter, da han følte dens runde form imod sine fingerspidser, åbnede han hurtigt dét rum og fiskede endnu en polet frem. Han lukkede rummet endnu en gang og holdt poletten frem i sin åbne håndflade.. ”okay det må du godt.. men så kan du lige så godt tage den med rundt også..” sagde han muntert og betragtede Kira med et glimt i øjet.. *hm jeg har ikke tænkt mig at forklare alle mine indkøb med det samme.. det er for risikabelt.. men det par eksempler dér går nok an..* tænkte han for sig selv, det slog ham at hun havde nævnt teltet.. hun vidste altså at han boede i telt.. hun havde ligefrem set det! *hm men hun har ikke set det inden i.. siger hun! Nå det må jeg hitte ud af hvordan det er gået til men ikke her!* Han rømmede sig let inden han svarede på hendes spørgsmål, med en henkastet stemme og et skuldertræk.. ”tja roserne er fordi de er smukke.. og dyne og tæpper har jeg.. men hvis jeg nu får sene gæster eller kommer til at fryse meget… eh jeg hader at fryse…” indrømmede han med et drenget grin.. han ventede lidt for at se og vente på at Kira fik trukket vognen fri og bevidst at hun kunne styre den forsvarligt.. Ud af øjenkrogen fik han øje på nogle tryk sikre cylinderformede metal beholdere.. skriften på siden afslørede at de indeholdt benzin.. og ved siden af lå kløvet brænde i orange net.. Begge vare var placeret umiddelbart inden indgangs 'sluserne' til selve butikken. *glimrende, men jeg kommer nok til at bruge flere ture ind til byen for at have et forsvarligt lager..* tænkte han ved sig selv.. en enkelt snestorm eller lignende kunne blive meget kold hvis han lod sig nøje med et enkelt læs brænde..