Lejren i naturen.

[Jarlo Cario Greger]

Jarlo stoppede sin motorcykle der hvor den stenede og stejle skråning fladede tilpas meget ud til at kunne bruges som lejr plads. Det var sent efter middag men solen var stadig skarp i dette luftlag. I det han slukkede motoren hoppede hans kammerat Moxa ud af side vognen, Moxa var hans eneste faste selskab, han var en sort og hvidt ulv og havde et enkelt flap øre som prikken over i’et var en lille af en ulv at være.. alle disse ting havde gjort ham til udstødt i sin egen flok.. Sammen med Jarlo var Moxa stadig nederst i rang ordnen, men uden at være udsultet og udsat for aggressive angreb hver dag. Imens Moxa Begyndte at snuse rundt omkring i de både nye og velkendte omgivelser. Begyndte Jarlo at installere sig. Han startede med at rydde et stort område for sten og grene, dette blev lagt i en bunke til at konstruerer en bålplads af senere. Derefter begyndte han at rejse sit hjem hvilket bestod af et telt inddelt i 5 kvadrater. I 3 af dem og i en del af det 2 resterende blev jorden dækket af et gulv bestående af presning og tykke tæpper. Det tog ham næsten 2 timer at få rejst det hele, men da det endelig stod med flere lag af myggenet og vandtæt telt dug smilede han lettet.
Forenden af teltet vendte ned mod et lille vandløb der rislede af sted ca. 70 meter borte. Hans sove kabine var placeret op imod en stejlt skrånende klippeside, forbjerget til en af de sneklædte kæmper, på den måde var han sikret af lejren lå i læ, overfor sovekabinen var den kabine hvor hans motorcykle, side vognen og hans våben kasse skulle stå. Bagerst var Moxa’s kabine placeret, i denne var desuden en slids i teltvægen så Moxa kunne komme og gå som han ville. I midten var disse 4 kabiner forbundet af en stor kabine som skulle tjene som opholdsrum når der ikke var til at være ude.
Jarlo kørte motorcyklen indenfor og hægtede både side vogn og den anhænger som hans våbenkasse blev transporteret på af. Han sørgede for at lukke teltet forsvarligt efter sig inden han gav sig i kast med at grave ud til et bål sted ved siden af indgangen, så han kunne holde øje med den umarkerede og svært farbare sti, som han havde kørt på det meste af vejen herop, fra bålet af. Han sørgede for at kante bålet grundigt med sten, både nede i bål graven og langs kanten.. Desuden placerede han 4 større sten i bål graven, de havde alle en nogen lunde flad overflade så de kunne bruges til madlavning. De fleste af grenene han havde fundet på området var tørre men ikke mere end tynde kviste. Han fandt dog tog solide gaffelgrene som han stak ned i jorden på hver sin side af bålet.
Da den opgave var løst hentede han sin økse.. Han kunne lige så godt udnytte det sidste dagslys til at skaffe noget brænde at tørre. Han granskede sine omgivelser nærmere og så byen hvor i han havde søgt job i horisonten.. Den klare bæk der løb forbi han lejr endte længere nede i en lille sø.. på den anden side af bækken, som han havde krydset for at kommer op til sin lejr, lå et stykke med gammel men vindblæst skov.. Jarlo satte kursen over imod den og smilede da Moxa af sig selv faldt ind i hans fodspor som en sort/hvid skygge.

Tirsdag, 27. maj. 18:45

Da Jarlo vendte tilbage til lejren 1 time senere bar han på sin økse og nogle friske blokke med træ under den ene arm, under den anden arm havde han noget nogenlunde tørre grene. Han var efterhånden blevet godt sulten da han fik tændt op, imens bålet blev klart til mad brug, redte han op indenfor og skrællede et par gulerødder fra sit nylige indkøb i byen.. efter at han havde sat nogle pølser over ilden og givet Moxa én rå sammen med en skål af dennes favorit hunde foder, kom han i tænke om at kamuflere sit brune telt så det faldt bedre i ét med den grå brune bjerg skråning.. Han nåede lige akkurat at får det gjort tids nok til at få pølserne af ilden.. Klokken var næsten 7 da han endelig kunne spise sin noget simple mad.

[Lillith le Fay]

Sommerferien nærmede sig med hastige skridt, hvilket betød at man ikke kunne være i fred på skolen længere. Kommentarer om hvorvidt man var bange for solen føg omkring ørerne på én lige så snart folk opdagede at man helst holdt sig indendøre. Lillith var ikke bange for solen - hun havde bare en god portion respekt for den, eftersom hun vidste, at den ikke var specielt barmhjertig overfor dem med sart hud. Deriblandt hende selv.
Man kunne nok undre sig over hvorfor den meget blege, unge dame vandrede rundt med en paraply på sådan en solskinsrig dag - især taget i betragtning af, at den slet ikke matchede det sæt tøj, hun havde iført sig. En råhvid, ærmeløs kjole med snøreliv. Det var ikke lige den allerhøjeste mode at gå i hvidt tøj - især ikke, når man færdedes i naturen. Det blev oftest snavset i løbet af ingen tid, men det bekymrede nu ikke den lyshårede pige. De blå striber, hun engang havde haft i håret, var vasket ud og det var endnu engang reduceret til den farveløse, hvide nuance som det havde ejet siden den dag, hun kom til verden.
For at komme tilbage til emnet, havde Lillith ingen timer denne dag og hun havde derfor valgt at bruge den til andet, end at studere. Hun var ikke gået ned i byen sådan som mange af de andre, eller var dykket i poolen sammen med den anden halvdel af fællesskabet - hun var gået en tur. Ja, først havde hun selvfølgelig taget en bus ud af byen og derefter havde hun trippet rundt inde i Mount Rainer National Park. Det var ligefør det ikke engang var en park - mere et enormt bjerglandskab, men hvem gik op i detaljer.
Der var ikke mange i parken denne dag, men det generede egentlig ikke den hvide kvindeskikkelse. Hun havde det udmærket med at vandre om alene for en gangs skyld. Indimellem var det rart nok ikke at snakke med nogen som helst ...

[Jarlo Cario Greger]

Jarlo tykkede efter tænksomt på en gulerod og så efter Moxa da denne travede ned af skråningen og til sidst forsvandt ud af syne. Ulve havde normalt et stort territorium og Jarlo var godt klar over at han også snart måtte ud og se hvor stort et revir det havde sat sig på. *vinden bære ned af* bemærkede han kort i tænkerne, imens hans øjne nu iagttog hvordan rygsøjlen fra bålet steg ud fra bjergets side, i sin kamp med vinden der pressede den varme luft ud af, før den føg videre ned over skråningen og lod den varme luft passere opad. Jarlo smilede for sig selv tilfreds med dette sted, der var læ men røgen fra hans bål blev ført væk..
Imellem tiden havde Moxa strejfet længere ned af skråningen forbi tykningen af træer.. på sin vej havde han fundet færten af et menneske.. men færten var ikke ret tydelig… Moxa fulgte i mellemtiden færten i rask trav.. til sidst fandt han frem til en besynderlig skabning klædt i hvidt og med en pind og en rund stof skål over hovedet.. Moxa peb lavt af nervøsitet, forvirring og nysgerrighed. Han nærmede sig vagtsomt og gav sig til at lunte lige så stille bag pigen, med tungen hængene ud af flaben.. det var rart at lade den køle af i rimfrost som der hvor han var kommet til verden.. men hvor kom rimen fra? Det var da ikke så sent? Dyrene som han skulle jage ikke ved at gå til ro? En forvirret piben lyd igen fra hans strube…