Pusning og pleje

[K18]

K18 sad helst stille på en stor kasse bagved i garagen. Hun var netop i gang med at åbne en værktøjskasse, før hun bøjede sit knæ op mod sig, hvorefter den skruenøgle hun havde i hånden begyndte at skrue et par små, næsten usynlige skruer op. derefter tog hun et stykke plade af sit knæ. Sjovt nok var stykket elastisk og kunne være ufattelig bevægeligt. Inde i knæet var det tydeligt at der var noget galt. Der var ingen blod, intet. Blot mekani, maskineri og ledninger. To af ledningerne så ud til at være i stykker, da der for hver ende løs små blitzlyde og små elektriske gule gnister kunne ses. K18 sukkede dramatisk inden hun tog fat i dem med sine egne hænder, hvorefter hun begyndte at lede efter noget i sin værktøjsaske: En lirer, en som kunne tag de små porer i ledningerne og få dem sammensat igen. Virkelig vanskeligt, og virkelig kedeligt.. "Øv..." Lød det irriteret fra hende. Hun ville meget hellere lave på sin knallert jo!

[Zola Dillane]

Senji kom roligt gående ned i garagen, da han mente det ville være godt at kende huset. Han havde indtil videre besøgt sit soveværelse, køkkenet, badeværelset, træningslokalerne og det meste af de udendørsfaciliteter. Han ville nu besøge kælderen og kigge sig omkring. Han havde aldrig været den største fan og biler, de larmede og gav en utrolig dårlig lugt, dog ville han lige se sig omkring dernede. Hans blik hvilede roligt på K18 og han sagde ingen ting, men stirrede blot sit endeløse tomme blik. Hun minede ham om noget, han var ikke sikker på hvem det var? Mon hun var en som han havde mødt før? Tja hvem vidste.

[K18]

Btzz!

En højlydt lyd, og en svag jamren fra hendes side. Nu virkede leddet i det mindste igen. Nogle gange undrede hun sig over hvorfor fanden det var at man lavede mennesker om til cyborgs. For sjovs skyld? Det var jo ufattelig besværligt... Til gengæld kunne hun ikke brække knogler og sådan... Hun anede ikke hvordan den slags smerte var.
Hun så tilfældigt ud mod udgangen og fik øjenkontakt med drengen foran hende. Hun gloede lidt, før et muntert smil gled ud på hendes læber "Heej!" Lød det venligt fra hende, før hun meget pludseligt stod ved siden af ham. Hun stod tæt på ham. Han var lidt højere end hende... Hun stirrede op på ham med rynkede øjenbryn imens en slikkepind fraværende blev puttet ind i munden. Ja hun havde helt klart set ham et sted før, men det havde været rigtig kort... For det var jo da hun var fire eller sådan noget.
hendes cyborgevner gav hendes lov til at genkalde hukommelsen... "... hvilken klan kommer du fra?" Lød det lige så stille fra hende, med et muntert smil

[Zola Dillane]

"Ferox.." sagde han og så blot på hende, hun virkede ekstremt bekendt han vidste ikke hvorfra. Måske var hun selv en del af klanen? Han mente ikke at kunne huske hende som en del af klanen, da han ikke mente de havde cyborgs i klanen. Senji kendte ellers de fleste fra klanen men måske var det her bare en som han troede var en del af klanen. Lige ud fra det første øjenkast kunne han ikke se nogle af de kendte tatoveringer som kom fra klanen, som han havde på sin krop. Senji sendte hende et fuldkommen roligt og ligegyldigt blik.