slagsmål?

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Natten var ved at falde på og det første tegn af stjerner vidste sig på himmel.
Månen kunne ses lidt utydeligt, men den var der.
På en bænk omkring midt af parken, sad en kvindelig skikkelse og ventede på nattens mørke og skindende lys. Ikke ret langt fra hende stod en gruppe fyre, som holdte øjne med hende. Ikke med venlige øjne, men mere med øjne, som ville gøre voldelige og ubehagelige ting imod hende.

[Zola Dillane]

En skikkelse iført en hvid kappe skilte sig ud fra mørket som omringede ham. Senjis rolige blik havde allerede set de ubehagelige typer og kvinden som de stirrede på. Han var dog ikke pænt ligeglad med dem i bund og grund, han var ikke i humøret til folk skulle gå hen og generer ham. Han var derimod blot i humøret som skulle få ham til at sove, et humør som snart ville blive stillet tilfreds han var nemlig så træt. Senji så roligt på kvinden og igen på mændene som begyndte at kommenterer ham, dog ignorede han dem.

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Kvinden fik øjne på den nye skikkelse i mørket. Hendes rødbrune øjne små lyste i et rødskær.
Hun kørte stille rundt i hans minder og søgte efter info om ham i hans egen hukommelse, så han ville kunne mærke en summen for øjene i et kort stykke tid, hvor efter det røde skær i hendes øjne forsvandt.
Hun rejste sig op og så imod den lille gruppe som stirrede på hende, de begyndte stille at gå imod hende.

[Zola Dillane]

Han så ikke på andre end sit mål hvilket var lige nu at gå væk herfra, han havde egentlig ikke lyst til at gå i en park.
Senji bevægede sig ganske roligt videre og sagde intet, han stod nu foran kvinden og så roligt over på mændene som gik. Senji gik roligt videre uden at sige noget som helst, men gik dog langsomt så de ikke skulle tro hun var fuldkommen alene.

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Mændene begyndte at bakke tilbage og glemme det, da de så efter Senji. De droppede deres plan og hun vendte blikket imod Senji.
Dit navn er Senji, ikke? spurgte hun, selvom hun havde fået det bekræftet en gang før. Hun begyndte at gå efter ham. Hun fandt ham ikke ret farlig eller som en trusel imod sig selv.

[Zola Dillane]

Senji så blot på hende med sine ekstrem rolige øjne og svarede ikke, det gav sig selv hvis hun kunne se ind i hans tanker måtte hun vel allerede vide hvem han var. Han begyndte langsomt at gå i en af retningerne som førte ud af parken. Han fandt ingen grund til han længere skulle forblive i parken, da han nu havde reddet den unge pige i "nød", selvom hun sikkert ville kunne have slåset selv og klaret sig.

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki blev lidt irriteret over han ikke svarede og løb op på siden af ham.
"Hvorfor vil du ikke svare?" spurgte hun med lidt bebrejdende og alvorlige øjne. Hun kunne ikke lide at folk ikke svarede hende, så hun ville prøve på at få bare et eneste ord fra hans mund.

[Zola Dillane]

Senji stoppede op og tog en dyb indåndning og sagde så med en helt rolig stemme som ikke rigtig vidste nogen former for interesse i hende, dog blot som et svar.
"Indtil videre har du gjort dig udemærket i at kunne mit navn uden at hører min stemme, hvorfor så ikke blive ved med det?" spurgte han helt roligt og lod sin pege finger og sin tommelfinger gnide mod hinanden hvorefter der dryssede sand ud af hånden på ham. Han så roligt på hende og ventede på hendes svar, samt en reaktion.