Kærlighed i luften..?

[Kira Angel]

Natten er lun, himlen er stjernebelagt og næsten helt skyfri, da en stor snehvid tiger kommer traskende rundt om bassinet, den spinder roligt og ser egentligt ret afslappet ud. Den bevæger sig hen imod kanten, kigger nysgerrigt ned i vandets spejlbillede af sig selv og drejer så hovedet en anelse skråt af nysgerrighed. Den kender sit udseende, ved at striberne er velkendte og smukke som de sidder. Hun besidder bare en stor trang til at hoppe i og plaske rundt, men hun ved ikke om bassinet er varmet nok op til også at kunne holde kulden ude? Hun snuser roligt til vandoverfladen, sætter prøvende en pote ned i det, for så at spinde videre og så gå lidt væk fra vandet. Hun bakker roligt tilbage, sætter sig for at tage mod til sig og styrter så afsted ud i vandet med er ordentligt plaske og med store bølger og vand der sprøjter omkring hende. Hun dykker ned i vandet, mærker sin tigervægt der bliver lettere, mærker lungerne der trænger til luft og pjasker så igen op til overfladen med munter mine..

[William Quiles]

Han kom gående hen af stien der førte forbi bassinet og havde egentlig mest lyst til at gå ind og sove. Men da han gik forbi bassinet følte han en bølge af... munterhed og en underlig lyst til at springe i vandet... følelserne virkede som om de kom fra ham selv, men alligevel.. fremmede.
Langsomt og varsomt bevægede han sig hen mod bassinet, parat til at møde en eventuel fjendtlig telepat, for hvem skulle ellers kunne plante tanker og følelser i hovedet på ham. Han åndede lettet op da han så en snehvid tiger svømme rundt i vandet. Han satte sig i skrædderstilling ved kanten af bassinet og betragtede tigren, da det pludselig gik op for ham. "Kira?" spurgte han smilende.

[Kira Angel]

Hun hørte pludselig trin lidt derfra, men havde det så sjovt at hun ikke lagde den helt store opmærksomhed dertil. Hun knurrede legesygt, snoede halen i vandet og plaskede så videre rundt i vandet. Hun mærkede pludselig en velkendt lugt strejfe hendes fintfølende næse. hun stoppede brat op og uden hun vidste af det kom nogle af hendes tanker til William *den lugt.? William! Min elskede William. Hvad laver han dog her?* hun vendte det store stribede ansigt imod ham, brølede kaldende, som enhver anden mor ville havde gjort til sin unge og svømmede så med kæmpe poter hen imod ham.
Da hun kom hen ved siden af ham ved kanten, sprang hun op og gik så lidt væk fra ham. Hun rystede der sin pels, så det strittede og gjorde hendes udseende både muntert og vildt.
så luntede hun igen hen til ham, snuste glad og lod så en varm lang tunge slikke sig vej op af hans ansigt.
Hun brummede kort, og forvandlede sig så tilbage til sin normale skikkelse. Hun stod nu der med sine blodrøde bikini, den sad smukt og ganske enkelt bare perfekt på hende. Hun smilte glad og sagde så med munter stemme undskyld, jeg lod mig vidst rive med! hun hentydede til kysset hun havde givet ham som tiger, smilte muntert og kiggede så kærligt på ham som hun stod der..

[William Quiles]

Han iagttog hende i hendes tigerform da hun kom svømmende mod ham og forventede ikke at blive slikket i ansigtet af en ru kattetunge. Først stivnede han, men det afløstes hurtigt af en rullende latter, han ikke vidste hvordan han skulle stoppe igen. Da han åbnede sine øjne igen så han at hun havde forvandlet sig tilbage og han lå bare der på ryggen hvor han var endt i sin latter og kiggede på hende, mens han fik styr på sin latter. Hun så ret godt ud i den bikini, lagde han mærke til. Han rystede hovedet for at blive klar i tankerne igen. Han smilede til hende "Du er for langt væk" konstaterede han bare, og lænede sig op og tog fat om livet på hende for at trække hende ned ved siden af sig.

[Kira Angel]

Hun smilte muntert frem for sig ved lyden af hans latter, hun satte sig ned ved siden af ham og smilte så kærligt. Hun var virkelig glad for at se ham igen, det havde varet lidt længere end blot en dag, men nu var de igen sammen og det var alt der betød noget.
Hun smilte kærligt til ham, lagde en roligt hænd på hans kind og gav ham så denne gang et kys det var til at tage og føle på. Det var fyldt med lidenskab og længsel. Hun lod læberne glide fra hinanden igen, smilte kærligt og sagde så med en sær blødhed i stemmen jeg har virkelig savnet dig! hun var ikke helt kommet over den information han havde givet hende om hans mange år og oplevelserne med deling af tanker. Men hun havde taget den med ro og tog den så derfra med et smil..

[William Quiles]

Han lod sig leve ind i kysset med samme lidenskab og var efterladt åndeløs bagefter. Han kiggede hende dybt i øjnene og så ikke så meget andet end hende. "Jeg har også savnet dig" sagde han sagte og blødt. "Hvorfor var du herude helt alene?" spurgte han stille. Hans tanker fløj hen over hans nyfundne metode til lettere at bruge sine evner. Måske skulle han lære Kira den? Nej, bedre først at se om der skulle være nogle sideeffekter, han ville ikke risikere noget.

[Kira Angel]

Hun smilte halvt drømmende frem for sig, krøb helt hen til ham og svarede så Jeg vidste bare ikke hvad jeg ellers skulle lave og jeg kan rigtigt godt lide stedet her! Vandet er faktisk opvarmet og om aftenen, som du kan se, er der lys i det.! Jeg syntes at det er hyggeligt! hun smilte roligt til ham, kiggede lokkende ind i hans smukke gyldne øjne og spurgte så med en sukkersød stemme vil du ikke med i? han vidste at han nok ikke havde badetøj med sig, men det brød hun sig for nu, slet ikke om. Hun ville bare have ham med ned i..

[William Quiles]

Hvordan skulle han dog kunne sige nej til hende når hun spurgte på den måde. Det var lang tid siden han sidst havde svømmet, meget lang tid siden. Det lød dog meget sjovt alligevel.
Han smilede varmt til hende "Selvfølgelig". Han rejste sig op, eftersom det havde været ret godt vejr dagen igennem så han havde stadig shorts på. De ville vel være fine at bade i tænkte han og trak sin t-shirt af. Tatoveringen på hans højre side tydelig i forhold til hans vinterblege hud. Det var nok også snart på tide at på noget sol. Han tog tilløb og sprang med et stort plask ud i vandet. Han kunne ikke rigtigt vurdere om vandet var varmt eller koldt på grund af sin egen overnaturlige indre varme der tilpassede sig automatisk til omgivelserne, men han havde en fornemmelse af at vandet var varmt nok. Han kom op til overfladen og vendte sig rundt mod Kira "Ville du ikke i vandet" råbte han drillende.

[Kira Angel]

Kira lysnede glad op ved lyden af hans ord, han ville med i og det glædede hende helt ind til hjertet.
Hun smilte muntert, sprang i, men mere elegant og landede så ved siden af ham med et lille plask. Hun dykkede ned for at blive ordentligt våd og kom så op til overfladen igen og rystede så hovedet. Så det brune hår nu stod ud til alle sider og strittede livligt. Hun smilte muntert til ham, svømmede lidt rundt og virkede generelt som om at hun var i sit rete element. Hun kendte mange dyr, men var faktisk ikke særligt ofte mange af dyrene i havet. Det var der ikke nogen speciel grund til, for hun elskede jo vandet..?

[William Quiles]

Han smilede over den måde hendes hår så ud, da hun rystede hovedet og dykkede så selv ned i vandet. Det havde jo varet lang tid siden han sidst havde været i vandet, så det tog lidt tid for ham at blive tilpas deri. Han kom dog til den konklusion at det faktisk ikke var så meget anderledes end at flyve og skød derefter fremad i vandet som en pil.
Han steg atter op til overfladen for at få luft og kiggede rundt efter Kira. Da han fik øje på hende dykkede han igen ned under vandet og teleporterede sig hen foran hende, hvor han sprøjtede en stor del vand efter hende, for at teleportere sig tilbage igen før hun kunne ramme ham.

[Kira Angel]

Kira smilte muntert, forsøgte at dække sig for så meget vand som muligt og fik så sagt med vand i munden og øjnene ah det er snyd det der! hun forvandlede sig til en delfin, svømmede hurtigt hen imod ham og forsøgte at komme ham nær. Så forvandlede hun sig til en baby elefant og forsøgte at sprøjte vand efter ham med snablen. Hun forvandlede sig igen tilbage til sig selv og smilte så håbefuldt.
Hun vidste ikke om hun havde ramt, men så havde hun da mange flere idéer om hvordan det kunne lykkedes..

[William Quiles]

Han grinte og havde åbentbart haft øjnene lukkede et sekund for længe, for inden han vidste af det fik han en stor portion vand lige i ansigtet. han rystede hovedet og åbnede prøvende øjnene igen, det sved lidt da han havde haft øjnene fuldt åbne da hun sprøjtede vandet efter ham. "Hvis det jeg gjorde var snyd, så er det der i hvert tilfælde også" grinede han.
Med et lysglimt teleporterede han sig hen bag ved hende og lagde armene om hende, for at låse hendes arme fast. "Hvordan vil du nu sprøjte vand på mig" spurgte han drillende.

[Kira Angel]

Hun vidste at hun let ville kunne komme fra af hans arme, hun skulle ganske enkelt bare forvandle sig stor nok til at han ikke længere kunne holde om hende. Men hun syntes om sin plads her og spillede derfor harmløs og magtesløs.
Hun smilte roligt frem for sig, der var rigtigt mange metoder til at komme fri og imens hun smilte muntert og stile forsøgte t komme fri med harmløse bevægelser, gennemgik hun nogle af dem i hovedet *en val vil nok være for stort, en haj for voldsomt.. hmm måske en abe eller delfin igen, de er glatte og svære at holde fat i! Men jeg kan nu lide at være her, så jeg forvandler mig ikke!* hun smilte muntert frem for sig, for hun var egentligt også god til kampsport og der var da et par ømme punkter hun kendte til, nogle so staks ville få ham til at slippe. Hun lod ham fange hendes hænder, så hun ikke kunne komme fri og sagde så med en lidenskabelig og drillende stemme hvad hvis jeg slet ikke vil fri? hun lod hovedet sænke lidt, blikket vandrede ud til siden og hun kunne nu se noget af ham bag sig. Hun smilte muntert og afventede så hans svar og eventuelle handlinger..

[William Quiles]

Han smilede og nappede hende med munden drillende i øreflippen "Hvis du ikke vil fri skal jeg da ikke beklage mig" Hun var jo lige præcis hvor han ville have hende, i hans arme. Han vidste jo godt at hun let ville kunne komme fri, ikke bare var hans greb om hende ikke særligt fast, men hun kunne jo også bare forvandle sig.
"Når du nu ikke vil fri, hvad vil du så? Vi kunne sagtens stå sådan her hele dagen, men jeg tror at det bliver lidt ensformigt i længden" sagde han smilende.

[Kira Angel]

Kira smilte muntert frem for sig, de vidste begge at hun kunne komme fri. Men ingen af dem ønskede det, så hun smilte roligt og sagde så igen med blød stemme "Du kunne vise mig hvad en føniks rigtigt dur til!" hun smilte roligt ved hans nappen i øret, det var forførende og simpelt. Hun kunne lide det.
Hun mærkede at han stod hende helt tæt, hans hænder om hendes og hans varme væsen svømmende over alt omkring hende.
Hun smilte muntert frem for sig, vred hænderne elegant fri og førte hans bag hans ryg. Hun sørgede hele tiden for at de begge blev oven vande, begyndte så at få ham helt hen imod kanten af bassinet og smilte drillende. Hun bevægede sig helt ind til ham, så han nu ingen steder kunne flygte, altså med mindre at han virkelig gerne ville. Så bevægede hun hovedet hen imod hans, satte læberne til hans øre og sagde sagte "Hvis mig hvad du kan skat, hvis du tør!" hun flyttede igen hovedet tilbage, lige forbi hans hoved lokkende tæt på og så hen foran ham. Hun smilte lidenskabeligt, holde øjnekontakten og afventede så hans handlinger..