|
|
Post by April LaRoux on Jul 9, 2008 16:19:25 GMT 1
April trak på skuldrene til Joshs kommentar.
Hun kastede et kort blik på durumrullen foran Josh, og rystede på hovedet.
"Nej, helt ærligt. Jeg klarer mig." forsikrede hun ham let.
Hun hørte en svag piben fra hendes hals, som kun hun kunne høre, og slog en hånd op for munden i ren overraskelse. Det var først da, hun kom i tanke om at hun ikke vidste om denne person også var mutant, og tanken om at hun kunne have udstødt små lyde var skræmmende. Langsomt fjernede hun igen hånden og trak istedet vejret gennem næsen.
*Jeg, idiot,* tænkte hun irriteret. *Jeg ved jo godt at jeg ikke kan styre det.*
Selvfølgelig havde hun ikke sagt nogle underlige lyde, men det vidste hun ikke selv
|
|
|
|
Post by Josh Loretz on Jul 9, 2008 16:26:58 GMT 1
Josh nikkede svagt, han ville ikke presse på hvis hun ikke havde lyst til at spise med ham, så skulle hun da ikke spise med ham, det var hendes valg. Josh selv fjernede sølvpapiret om den, tog derefter bestikket og skar en bid ud som han puttede i munden. Da hun overrasket pludselig førte hendes hånd op foran hendes mund så Josh spørgende op på hende med rynket pande og hævede øjenbryn. Hvad skete der.? Hans blågrønne øjne hvilede i hendes og han sad egentlig bare og ventede på at hun forklarede, hvis hun ignorerede hans blik ville han ikke spørge ind til det, men hvis hun prøvede at "forsvare" sig selv ved at fortælle hvad der var sket ville han da selvfølgelig lytte.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jul 9, 2008 16:38:29 GMT 1
April Lagde mærke til Joshs blik, og smilede bare uskyldigt.
Nej hvor måtte hun bare se tåbelig ud, siden det ikkek un var ham der havde lagt mærke til den lidt for hurdige bevægelse.
"Øhm.." lød det sitte fra hende. Det var utroligt svært at fine en undskylning til en så tåbelig måde at opføre sig på. Hun bandede inderligt og så ned i bordet. der gik et stykke tid før hun sagde noget.
"Jeg har det ikke så godt." lød det uskyldigt fra hende. Hun var nødt til at kvæle et grin, overs sin egen lamme forklareing. Men det var ikke helt løng. hun havde haft det underligt på det sidste, og hendes pludselige bevægelse kom deraf, det var hun sikker på.
|
|
|
|
Post by Josh Loretz on Jul 9, 2008 16:57:35 GMT 1
Josh lod det ene øjenbryn sænke sig, og det andet var stadig hævet, så nu så han mere undrende ud end spørgende. Det at hun havde sagt at hun ikke havde det så godt, hvorfor sad hun så her og drak cola.? Han kunne ikke helt få det til at hænge sammen.. Når man ikke havde det godt skulle man da ligge i en varm seng og drikke the.? Josh kunne dog ikke lade være med at smile, og han slog kort blikket ned med et lavt fnys, der mest af alt minede om et grin. Hans blågrønne øjne søgte endnu engang op imod hendes og han sagde.
" Så burde du da ikke sidde her.? Du burde da ligge i en seng og sunde dig.? "
Hans blågrønne øjne hvilede i hendes og han lagde hovedet let på skrå.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jul 9, 2008 17:16:05 GMT 1
"Jah," sagde hun med et suk "men der er nogen af os der bare ikke har en seng." Hendes smil lod til at vokse for hvert minut. Og glimtet i de klare, grønne øjne voksede med.
På trods af sin tvivl og mangel på kontrol og hjem, syntes hun stadig t livet var skønt. Hun vippede stolen tilbage, og lagde afslappet armene bag hovedet.
Som sagt var det svært at se at hun var hjemløs, men det skyldes kun en varmestue og en meget omsorgsfuld kvinde der ikke forstod hvorfor en køn pige på hendes alder levede af rester, når hun kunne få det sidste nye. Oh jo, det havde været rart, men på den anden side ville hun også gerne snart hjem igen.
|
|
|
|
Post by Josh Loretz on Jul 9, 2008 17:23:48 GMT 1
Josh kunne ikke lade være med at smile over livsglæden i hendes øjne, hun var anderledes, selv anderledes end Lillith der enda havde et sted at sove, og et sted hun kunne kalde hjem, i hvert fald imens hun boede på skolen. Han smilte skævt til hende og svarede kækt.
" Well.. Der var ingen der sagde det skulle være din seng. "
Han blinkede med det ene øje, han havde ikke ment noget i den sætning, det var ikke ment på den måde at hun da kunne være i hans seng, han havde bare sagt at han ikke havde sagt at det behøvede at være hendes seng, det kunne være hvilken som helsts seng. Hans blågrønne øjne hvilede i hendes og det skæve charmerende smil hvilede stadig på hans læber. Han skar endnu en bid af durumrullen, og førte gaflen op til munden inden han gabte over den lidt for store bid.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jul 9, 2008 18:22:36 GMT 1
April lo let. I starten var du dog lidt overrasket, men efterhånden som det gik op for hende, hvad Josh mente tog latteren til.
"Jamen ja. Jeg sniger mig da bare ind i et eller andet hus, og invaderer en seng" sagde hun, med et hævet øjenbryn.
Tanken var fristende, man hun tænkte ikke videre over det.
"Det er godt nok ikke ligefrem på den måde, jeg har det dårligt." fortsatte hun lidt efter, men agtede ikke at sige mere. Hun ville ikke smides ud, bare fordi hun var hvad hun var, og hun var ikke sikker på at der var andre mutanter til stede.
Hun blev siddende på stolen, der kunne falde basgover hvert sekund, uden at skænke det den mindste tanke.
|
|
|
|
Post by Josh Loretz on Jul 9, 2008 18:41:58 GMT 1
Josh trak kort på skulderne og smilte skævt, det syntes han da godt hun kunne gøre? Det ville da være fedt nok, bortset fra at det ikke var lovligt.
" Du kan jo prøve? "
Svarede han så, det kunne hun jo trods alt godt? Finde et eller andet sted hvor det ikke så ud som om der var nogen hjemme, og så på en eller anden måde bryde ind og sove i sengen. De ville nok undre sig lidt over at der ikke ville mangle nogle ting, men sengen bare var uredt eller noget i den stil. Da hun sagde at det ikke var den måde hun havde det dårligt på rynkede han let panden og så ud som om han ikke helt forstod hvad hun mente, han lagde hovedet svagt på skrå og så afventende ind i hendes øjne. Ventede på at hun forklarede hvorfor hun så havde det dårligt?
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jul 9, 2008 18:49:34 GMT 1
April lod stolen falde tilbage på plads, og følte at hun ikke rigtigt kunne undgå Joshs blik. Hun bed sig selv i lben og trak på skuldrene.
"Jeg kan ikke styre mine evner," sagde hun så stille.
Det fløj bare ud af hende, og der gik et par sekunder før det gik op for hende hvad hun havde sagt.
"Surprise, surprise. Der har vi det, godt gået April." sagde hun til sig sel, og så på sin hånd, der knugede om colakruset. Selv det så ud til at nedgøre hende. Nej, un var stolt af sine evner, og ingen skulle komme her og tro at hun var mindre værd, bare fordi hun kunne et eller andet sejt. Hun så uskyldigt op, med hævede øjenbryn og et bedende blik.
|
|
|
|
Post by Josh Loretz on Jul 9, 2008 19:48:18 GMT 1
Josh begyndte at skære hans durumrulle midt over, sølvpapiret viklede han om bunden på den ene halvdel så fyldet ikke ville ryge ud når han førte den op til munden. Han tog et godt greb og tog en bid, han gad ikke spise med kniv og gaffel mere. Da hun sagde at hun ikke kunne styre hendes evner slog Josh blikket op og rynkede samtidig panden. Overraskende at hun bare sagde det ligeud, kunne hun fornemme at Josh var en mutant eller var det bare sådan noget hun sagde lige pludselig.? Josh tyggede af munden og sagde så.
" Er du sikker på at du ikke vil have noget mad.? "
Spurgte han så og skubbede tallerkenen over imod hende med halvdelen af durumrullen på. Han ville ikke kommentere det hun lige sagde, nu skulle hun bare ikke stikke af eller noget, så skulle det hele jo nok gå.. Hun var hjemløs, så hun kunne da umuligt have så mange ting.. Så skulle Josh bare sørge for at hun fik noget tøj og sådan lidt?
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jul 9, 2008 19:54:51 GMT 1
il så slet ikke den halve durumrulle der kom tættere på. Hun stirrede bare måbende på Josh. Endten havde hun hørt forkert, eller også var den her fyr bare komplet vanvittig.
"Nej, ellers tak." sagde hun efter et godt stykke tid. "Jeg klare mig."
Hun blinkede et par gange og rystede så på hovedet.
"Du er altså underlig, at du ved det." kom det vagt fra hende, stadig måbende.
Hun kunne simpelthen ikke fatte hvad hun havde hørt, eller ikke havde hørt. Det virkede.. uvirkeligt? Hun rettede sig op, og drak lidt mere cola, bare for ikke at komme til at se alt for dum ud, dat var nok bare lidt forsent.
|
|
|
|
Post by Josh Loretz on Jul 9, 2008 22:45:39 GMT 1
Josh trak kort på skulderen da hun sagde at hun ikke ville have noget, han lod dog indbydende tallerkenen stå så, hvis hun nu skulle ombestemme sig. Da hun sagde at han var underlig lige efter han havde taget en bid var han ved at kløjes i det, han rømmede sig kort og tyggede derefter af munden.
" Det kommer an på hvad man ser som underlig... Men jeg vil nu nok foretrække at kalde mig ligesom dig. "
Hans blågrønne øjne hvilede i hendes og han så bare afventende på hende. Han tog endnu en bid af hans durumrulle, men hans blik hvilede stift i hendes.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jul 9, 2008 22:52:34 GMT 1
April slog sine hænder sammen.
"Jamen måske er jeg slet ikke så dum som jeg ser ud til," udbrød hun med et stort smil. Det skullei kke slippe ud at hun havde talt over sig før.
"Men, du er stadig underlig," forsikrede hun drilsk.
Hun gyngede forsigtigt fra side til side på stolen, og opførte sig mest af alt som en der havde fået en tand for meget at drikke. Sandheden var at hun, i forhold til mange andre, ikke krævede ret meget sukker for at blive fuldkommen vanvittig at høre på. Hun opførte sig alt i alt som et meget stort barn.
Igen rodede hun op i de rødlige lokker og så sig omkring.
|
|
|
|
Post by Josh Loretz on Jul 9, 2008 23:01:01 GMT 1
Josh var ikke helt sikker på at hun forstod hvad han mente, men han ville ikke gå i flere detaljer med det. Hans blågrønne øjne hvilede i hendes og han rystede svagt på hovedet da hun begyndte at gynge fra side til side. Han kunne dog ikke lade være med at grine, og han kom hurtigt i tanke om at han manglede at svare på det hun havde sagt.
" Det kommer stadig an på hvordan man betegner underlig. "
Hans blågrønne øjne hvilede i hendes og han tog endnu en bid af hans durumrulle.
|
|
|
|
Frokost
Jul 22, 2008 18:00:36 GMT 1
Post by April LaRoux on Jul 22, 2008 18:00:36 GMT 1
April pustede pandehåret væk fra øjnene.
"Blah! Jeg ved ikke hvordan. Du er bare.. Underlig" spøgte hun.
Sandt nok, hun gad ikke til at finde på en måde denne person var underlig - det ville virke for bizzart.
Istedet foldede hun igen armene over brystet, og vippede stolen tilbage, ubevidst om at en lille pige med en meget stor cola stod lige bag hende. Stolen ramte pigen, og der var cola over det hele.
"Darn!" udbrød April chokeret, da hun vik cola ned af nakken, "det må du sgu undskylde!" kaldte hun efter pigen der lød grædende hen til sin mor, der sendte strenge blikke.
|
|
