Kæmpe - hvorfor dog? [nightmare]

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle kunne mærke noget ved sin fod, som kom fra Jorden af. Han hoppede op i luften og så den hånd af sand, hvor efter hans smil blev større. *en sandbruger* Han landede på jorden et stykke fra hånden og foran Kyrie, hvor efter at han gik til angreb på Kyrie, med en knytnæve i håb om at ramme ham på kinden og flyve et stykke bad ud.

[Kyrie Eleison]

Istedet for at ramme Kyrie på kinden, ramte han en sandmur der var kommet op foran Kyrie. Lige da Nigles hånd ramte muren, faldt den nærmest sammen, og prøvede at holde fast i armen og hånden, hvilket selv for Nigle ville være svært at undgå på denne afstand. Samtidig kom en ny sandhånd til syne fra jorden af. Hånden delte sig til to og prøvede at få fat i begge ankler. Kyrie havde dog ikke glemt hvad der skete før, så hvis det skulle lykkes Nigle at komme fri af muren og få hoppet op i luften for at undgå hænderne, ville en sandsøjle flyve direkte imod ham.,. Når først man var i luften var man nemlig utrolig sårbar.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Da Nigle ramte sandmuren var hans fare alarm høj. Både angreb forfra og under ham.
Han endte med at tage sin hånd væk lige i tiden og så hoppe bag ud, væk fra ham, da nærkamp virkede til at være farlige. Hans sandsøjle endte med at snitte ham på kinden, siden han sparg og var i luften lidt endnu inden han landede omkring de 3 meter fra Kyrie. Han tørte stille det blod, som var kommet fra sandsøljen. Der var et tilfredssmil på hans ansigt. Denne sandmand virkede virkelig farlig og virkede til at vide hvad præcis han gjorder.

[Kyrie Eleison]

Kyrie stod helt stille, kun hans hånd bevægede sig når han skulle bevæge sandet. Han kunne godt bevæge det bare med tankens kræft, men det var alligevel nemmere at kontrollere hvis man også havde kropsbevægelser med. "Mmm.. Ikke dårligt, du undveg næsten 100%" Lød det bifaldende fra Kyrie. Kyrie vidste allerede hvornår der var størst chance for at ramme, og det var når Nigle var i luften, ergo skulle hans angreb være koncentreret om at få ham op. En kuppel af sand begyndte pludselig at omslutte Nigle i så stor en radius at det ville være umuligt at hoppe frem og tilbage for at komme ud, inden den lukkede. Den eneste mulighed ville være at hoppe lige op, for at komme ud inden kupplen lukkede for taget. I det sekund Nigle ville komme til syne i luften, ville en sandhånd, formet som en knytnævne slå direkte imod hans brystkasse.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle havde en idé om at Kyrie havde udregnet en plan for at vide imod Nigle. Men hvad kunne han ikke lige regne ud, men hans næsten angreb gav ham et idé om det. Han hoppede som forventet op af kulgen, for at undgå at blive fanget og da hånden kom var det forventet, men afstanden var forkort til at han kunne få sine hænder op til beskyttelse. Hånden ramte ham og han fjøl et stykke inden han ramte jorden, men han nåede at lande på benene, da katte altid lander på benene. Han kunne mærke smerten i brystet stige, men han nægtede at give op. Han hostet lidt inden han rejste sig helt op og havde regnet hans tatik ud. Han prøvede at få Nigle op i luften hvor han var mest sårbar. Han spyttet et stykke spyt ud hvor efter hans øjne ledte efter en åbening hvor han kunne komme ind til ham. Han smed sine sko, da han kunne mærke at klørene på hans fødder begyndte at stikke frem af kamplyst. Han tog en dyb indåndning, helt roligt og løb imod ham og derefter rundt om ham for at finde en enkel åbening ind til ham.

[Kyrie Eleison]

Idet Nigle begyndte at løbe rundt om ham, rejste Kyrie en beskyttende ring af sand omkring sig, så den eneste åbning ind til Kyrie var igennem luften, endnu et trick til at få Nigle til at blive sårbar. Nogle gange skød der små sand nåle ud fra muren, som endten styrede imod Nigle eller lige foran ham, for at afbryde hans rytme, Han vidste selv hor træls det var, når man løb i en fast rytme, og den så pludselig blev afbrudt fordi man enten skulle bremse ned eller blev nød til at accelerere hurtigere. Gad vide hvor lang tid der ville gå før Nigle blev træt af at løbe? Ja hvis først han blev træt, ville det ikke være noget problem at fange ham med sandet, og så ville kampen være afgjort.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle så hvordan han beskyttede sig godt og grundigt og så de små nåle på vej ud hvor han træk sig et stykke væk fra ham igen. Han kunne mærke at smerte fra slaget stadig lå i hans bryst. Igen tog han en dyb indåndning, men han bestykket sig for de nåle nogle bestemte steder, som øjnene. Han smilte for sig selv, stadig tilfreds.
"Det er et godt forsvar.. Men din taktik er lidt for nem at regne ud" sagde han smilende og tog de nåle ud, som havde siddet fast i hans arme.

[Kyrie Eleison]

"Sååå, hvad er min taktik så?" Lød det inde bag muren. Hvis han oven i købet kunne få Nigle til at snakke imens han løb ville udmattelsen bare komme hurtigere. En tanke skød pludselig igennem Kyrie, og han ville nu teste hvor dum Nigle var. En hånd formede sig ud af muren, og gjorde tegn til at Nigle skulle komme tættere på, hvorefter den forsvandt ind i sandet igen. Kyrie havde overhovedet ingen forhåbninger om at Nigle kom tættere på, for man skulle være ufattelig dum for at gøre som modstanderen ville havde det. Hvis Nigle dog alligevel kom tættere på, ville ringen af sand pludselig åbne sig og istedet lukke sig som en ring omkring Nigle stadig med hul op til luften, hvor en hånd ville være parat til igen at slå Nigle hvis altså alt det her lykkes.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle kom med et fnis over Kyrie spurgte til hans taktik.
"Du prøver at få mig op i luften eller bare få mig til at blive træt, så du lettere kan fange mig" forklarede han og så nøje overrasket og forvirret på den pludselig hånd, som vinkede ham hen, men blev hvor han var. Troede Kyrie virkelig at han ville falde for det og gå imod ham? Det ville være herre dumt, det var mere noget som de tøsser med den lave IQ kunne finde på.
"Tror du jeg er dum? Aldrig stol på en modstander i kampen" sagde han med et skævt smil. Han kunne se hvad det skulle bruges til, men nu havde han lige et stykke tid til at puste helt ud, selvom smerten i brystet stadig var der.

[Kyrie Eleison]

"Mmm.. Du er er hurtig til at gennemskue din modstander?" Lød det roligt fra ham, og ellers var det bare Kyrie som ikke ligefrem skjulte sine hensigter, selvom det stadig var rimelig godt obseveret af Nigle. Da Nigle igen snakkede og gav udtryk for at han ikke hoppede på det lille nummer, kom der et tilfreds smil på Kyries læber selvom det ikke kunne ses af Nigle. "Nå så dum er du trods alt ikke"Det havde han heller ikke forventet, men hvis Nigle var hoppet i den 'fælde' så havde Kyrie med det samme svoret at han ville kvase Nightwalkers, heldigvis var Nigle ikke så dum. Pludselig formede der sig en hånd og en lang arm ud af muren, som var 4-5 gange større end en normal arm. Den slog ikke direkte ud imod Nigle, men blev nærmest slynget afsted så den fik mere kraft, samtidig fløj der en masse løst sand imod Nigle som en lille sandstorm, for at blinde ham.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle smilende selv og havde et hævnet øjenbryn over hans 'Nå så dum er du trods alt ikke', hvad mente han? At Nigle var en eller anden dum blondine eller et..dyr? En smule raseri steg i hans krop, men han prøvede så godt at holde det nede, men fortiden begyndte at træde ind i hans hjerne igen og hans klør begyndte at klør efter hævntrøst. Hævn efter hvad der skete med hans føreste person, som havde vist ham kærlighed, selvom hun var menneske, det eneste menneske han nogensinde havde holdt af.
Siden at Nigle var så langt væk i sine tanker nåede han ikke se hvad Kyrie gjorder, så han prøvede at flytte sig, men han var holdt fast i sandstormen.

[Kyrie Eleison]

Sandstormen blev pludselig til en mere fast masse, og Nigle var nu spærret inde i en sandkokon, kun med hul til ansigtet. Kyrie lod sandmuren omkring sig falde sammen og han gik med rolige skridt hen imod Nigle. Da han stod lige foran hans ansigt lød hans stemme, som altid rolig og afslappet "Jeg kan knuse dig nu?" Dette var et indirekte spørgsmål til om Nigle gav op. Normal havde han altid hænderne i lommen, men nu havde han kun den ene begravet, for den anden brugte han til at kontrollere sandet. Han fastholdt et fast tryk på Nigle, uden at trykket gik hen og blev ubehageligt.

((Ved der er en smule powerplay, men kunne ikke lige se hvordan du kunne undgå det når sandstormen havde fanget dig.. Sig til hvis jeg skal redigere))

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

(( Det er godkendt, han kan jo ikke røre sig ))

Nigle smilende bare af ham, han vidste allerede da han blev fanget at han havde tabt.
"Jeg har tabt, det tror jeg godt vi to kan blive enig om, så gør hvad du ønsker" sagde han roligt, som var det en normal sitation som han var fanget i. Det var hans indirekte måde at sige: 'Jeg giver op'. Det var ikke for sjov at han tit og gik mumlede for sig selv: 'I'm always wrapped up in things I can't win'. Det her var vist ret bogstavligt end noget andet.

[Kyrie Eleison]

Han smilede roligt og sandet begyndte at rasle af Nigle, for til sidst bare at ligge i en bunke omkring ham. Derefter begyndte det at sive ned i jorden, og efter lidt tid stak Kyrie hånden i sin lomme. "Og du er så manden bag Nightwalkers?" Lød det mumlende fra ham, nok mest henvendt til sig selv. "Ja du er da ikke dårlig" Lød det med et smil. Ja Nigle havde jo ikke være specielt tæt på at vinde, men han havde haft nogle gode reaktioner og havde da også gennemskuet Kyries taktik. Det virkede dog som om hans koncentration ikke var den bedste, for det var som om han havde været inde i et kort øjeblik hvor koncentrationen svigtede og det var hvad der i sidste ende fangede ham.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle børste lidt af sanden af sig selv, som stadig havde siddet på ham, da han blev slap løs igen.
"Du havde virkelig også den store fordel her ude.." sagde han bare med et tilfredssmil og tog sin klap op og puttede over sit øje igen, så det lodrette ar igen var væk. Det irriterende ham en smule at han ikke vandt, men han kunne tåle nederlag