Were am i?

[Zach Freeman]

Zach smitle og sagde "tja, jeg kan lidt af hver, jeg kan skabe mere eller mindre hvad jeg har lyst til, ændre ting, fjerne ting og nærmest også stoppe tiden, men det kræver ret meget energi at kunne det". Han trak på skulderne og mente at det ikke var noget specielt, han havde jo levet med den evne i lang tid, selv om han aldrig rigtigt havde eksperimenteret med den selv, så havde andre manipuleret med ham for han brugte den.
"men det er ikke noget som sagt" sagde Zach bare og smilte.

[April LaRoux]

"Åh, så beskeden du er" sagde hun med et skævt smil. "Du kan i det mindste noget nyttigt.. Jeg giver bare folk hovedpine"
April rejste sig op, og så op på Zach.
"Det er altså en finurlig evne, er det" sagde hun, inden hun gik hen for at hente sin hjelm, der nu lå helt henne ved døren. Hun samlede den op, og bragte den tilbage til trappen, hvor hun igen satte sig ned.

[Zach Freeman]

Zach så lidt undrene ud da ordet finurlig kom ud af hendes mud og kløede sig i nakken, sjovt ord. "Nej, hvis du var sanger ville du helt sikkert klare dig rigtigt godt sagde Zach venligt, og han mente det.
Zach satte sig ned ved siden af April og så lige ud i luften. "der er vel allemulige former for evner her i verden, nogle måske mere nyttige end andre, men hver har noget der er specielt og ja det gør den evne enestående, og som man siger, man tror altid græsset er grønnere på den anden side"

[April LaRoux]

"Ærligt talt er jeg lidt ligeglad med græsset.. Jeg er stolt af min larm, og jeg vil ikke bytte den med noget som helst."April havde aldrig hørt udtrykket. Hun var vokset op i en fransk familie, og de havde aldrig brugt den slags ordsprog.
"Jeg kan nemlig også flyve.. Jeg skal bare sige sådan en underlig tone, og holde den"

[Zach Freeman]

Zach så lidt misundelig ud og sagde "sejt, jeg ville også gerne kunne flyve". Det måtte være en endnu større frihed at kunne flyve. Nu begyndte han at dagdrømme lidt, men han kom hurtigt til sig selv igen og rystede på hoved.
"ved du hvad?.. jeg er faktisk ret glad for at du var den første jeg mødte her" sagde Zach så venligt og mente det fuldt ud.

[April LaRoux]

April rynkede brynene.
"Hvorfor dog det?" spurgte hun "Er det min lidt for ligefremme måde at sige tingene på, eller bare min evige talestøm?"
Hun kunne ikke lade være. Hun vidste at begge dele var ting hun burdte arbejde med, men hun syntes ikke selv hun havde attitudeproblemer.

[Zach Freeman]

Zach grinte lidt og sagde "jeg kan bare godt lide den måde du er på". Han trak lidt på skuldrene og syntes ikke man skulle have en direkte grund til at kunne lide folk bare man kunne føle man kunne stole på den anden person.
"nok fordi jeg føler jeg kan stole på dig, aner ikke hvorfor, men det føler jeg" sagde Zach betænktsomt.

[April LaRoux]

April smilede og sagde ikke rigtigt noget. Hun var helt overrasket over de grunde Zach kom med. Aldrig i sit liv, havde nogen sagt sådan noget, efter at have kendte hende i så kort tid.
Hun skammede sig over at hun ikke rigtigt selv stolede på nogen, ikke engang sine næreste venner. Frygten for at de ville vende hende ryggen havde fo mange år siden taget over, så tillid var en helt fremmed følelse for hende.
"Det er vel altid en god ting," lykkedes det hende at få frem.

[Zach Freeman]

Zach smilte og sagde "ikke vel.. det er en god ting.." Han tænte sig bagud og lå op af trappen og så op i loftet. "hvad laver man entelig her på dette sted ud over bare at sidde og snakke sammen og gå i skole, er der noget man kan lave eller sådan noet??".
Det var ikke fordi han syntes det her var kedeligt men det kunne være ekstra sjovt at ave noget samtidlig man var sammen med en ven.

[April LaRoux]

April trak på skuldrene. Hun havde ikke ligefrem oplevet det store, og for at sige sandheden, var hun ikke ligefrem glad for den her skole.
"Ved det ikke, og jeg er mildestalt også ligeglad." Hun slog blikket ned. "Jeg vil bare have styr på mine evner, og så væk."
Hun sukkede, og skubbede en tot hår om bag sig piercede øre, stadi med blikket rettet mod jorden.