Kamp til stregen.

[Daniel Chivu]

chivu nåede ikke og reager på noget og blev skubbet frem og tilbage igen. og havde nu kate lige i hoved, han kiggede hende lige i øjne og vidste ikke hvad han skulle gøre, han gik få skridt tilbage og stod bare og kiggede på hende. han var helt væk, da det gik så hurtigt, havde han endnu ikke opfattet det helt og derfor var han i en hvis trangse, efter et kort stykke tid rystede han på hoved og blinkede et par gange, han kiggede igen over på hende med samme beslutsomme blik som han havde haft tidligere, hans åndedrag var stadig lange og tunge. han gik roligt oer mod hende og begyndte og slå med sin venstre arm og holdte om sine riben med sin højre arm. han vidste ikke hvad der ville ske ved at han gik så direkte til andgrab men han slog 6 gange enden han ville gå tilbage.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte koldt frem for sig, eller dragen i hende gjorde det og blev blot stående. Hun rykkede sig ikke ud af flækken, slaggende pralede af hende som vand og hun så ikke engang ud til at kunne mærke dem. Hendes krop blev slået tilbage de steder han slog hende, men hun rejste sig blot normalt op igen og modtag hans andre slag.
Et iskoldt og skævt smil prydede hendes læber under alle hans slag, hun rettede pludselig de orange øjne stift igen ham og sagde med en iskold stemme "Du vil ikke kunne skade mig ved slag, min krop er dækket ind i drageskæld. Den stærkeste udrustning i århundreder!" hun smilte koldt frem for sig og kiggede så afventende på ham. Hvad ville han nu finde på, skyde efter hende med sine pigge..?

[Daniel Chivu]

han gik tilbage, han ville ikke kunne klare hende, hun var usårlig imod ham, han kunne kun skade med sine pigge og det var fysisk skade uden på og det prallede af på hende, han kunne lige så godt sætte sig ned og vendte på hun kom og smadrede ham.
når nej hun ville jo ikke slå på en som lå ned.
han lagde sig ned. det ville da give ham noget tid til og finde ud af hvad han ville gøre.
han kiggede på hende. han han ingen ide om hvordan hun ville reagere på at han bare satte sig ned.

[Rektor (Angel)]

Når Kate var dragen i sig, bekymrede hun sig ikke ret meget om de små detaljer. Sådan noget som at folk ikke skulle skades når de lå ned, eller at de ikke skulle skydes i ryggen, når de kiggede væk. Betød ikke det helt store for hende.
Så hun tog et par skridt hen imod ham, smilte koldt og lod så en hånd rette sig imod ham i forsøget på at rejse ham via sine evner.
Hvis det lykkedes og han ikke fandt på en smart udvej, ville han nu begynde at svæve længere og længere op, jo mere hun løftede hånden.
Hun ville vende ham imod sig, sådan at han stod op og så hæve brynet og konstatere "det var ynkeligt! Find på noget bedre, ellers vinder jeg!" hun kiggede koldt på ham, smilte skævt og afventede så svar..

[Daniel Chivu]

han smilte bekymret til hende og var nu rejst op, "øhh ja"svarede han kort og kløede sig i håret. den eneste chance han havde var at skyde hende i øjne, men det ville han ikke da det ville gøre hende blind. så han havde stadig problemet, men hvorfor havde hun ikke givet ham tæv endnu, det undrede han sig meget over. han gik nogle skridt tilbage, kunne han bruge hendes krafter mod hende selv, det ville være usansyligt, eller ville det. han begyndt og bevæge sig rundt omkring for og holde sig igang, men stoppede efter et stykke tid hvor han tog sig til sin side igen og havde meget slemme værdtræknings problemer

[Rektor (Angel)]

Hun kiggede undrende på ham da han begyndte at løbe rundt på træningsbanen, hun hævede det ene bryn og stirrede så bare koldt rundt på ham.
Han stoppede pludselig op og hendes blik fæstnede sig på ham. Hvad lavede han nu? Hun hævede nu begge bryn, kiggede spørgende på ham og spurgte så undrende "hvad laver du?" hendes blik blev en anelse mildere i det, et glimt af bekymring strejfede de ellers så iskolde øjne og hun afventede så hans svar med en mindre bekymring siddende i sindet.
Hendes piggede hale snoede sig lidt i spidsen, de store vinger hang blot lige ind til ryggen for at de ikke skulle komme i vejen og hendes hår dansede let i vindens susen. Hun var begyndt at kede sig, for der var ikke rigtigt så meget vildt og koldt over ham mere. Han virkede mere opgivende og svag nu..

[Daniel Chivu]

"mine riben"stønede han og kiggede på hende. han vidste ikke hvad han skulle gøre.
han ville egenligt bare have kampen overstået og han havde vidst tabt den selv om han ikke ville give op men han havde ingen ide om hvad han skulle gøre.
han rettede sig op og kiggede hende i øjne og ventede på hvad hun ville gøre.

[Rektor (Angel)]

Endnu et glimt af bekymring strejfede hendes ellers så iskolde øjne, hun kiggede stift på ham, men rørte sig ikke ud af stedet. Selv om at hun ville være dum, eller godt, nok til at hoppe på det her. Ville hun stadigvæk være for stærk til at han ville have den mindste chance imod hende.
Hun smilte dog roligt frem for sig og ik hen imod ham, for at tjekke hvad han kunne finde på selvfølgelig, men hun virkede bekymret og pludselig helt rolig og mild i det. Hun kiggede vurderende på ham, lod de blodrøde øjne vandre op og ned af ham, for så til sidst at ende ved hans ribben.
Hun hævede roligt det ene bryn og spurgte så med bekymret stemme "hvad er der galt?" hun lod øjnene vandre op imod hans og undersøgte ham med en indre nysgerrighed. Hun kunne læse tanker, men ved noget så indlysende som det her, behøvede hun det ikke..

[Daniel Chivu]

"har bare slået mine riben, men det skal ikke forhindre mig i og kæmpe vidre"vrissede han, han så koldt på hende. han ville ikke give op, det var over hans værdighed, eller os var det bare dumt. det var nok mest det sidste. *hvad skal jeg gøre, jeg nægter og give op*tænkte han og prøvede og finde et eller andet svagt punkt, men det var svært.

[Rektor (Angel)]

Hendes øjne blev pludselig kolde igen, som et lyn fra himlen af. Totalt kulde og ligegyldighed.
Hun stoppede op, stirrede ligegyldigt på ham og vendte sig så bare og gik, sådan uden nogen varsel.
Hun gik roligt med et par faste og målbevidste skrid. Hun sagde først noget lige før hun forsvandt og så var hun væk "du keder mig" hun var derefter væk og han var så efterladt til denne massakre på båden. Hun var gået ud af døren, som hun hele tiden havde vidst hvor var og var så forsvundet ud i den virkelige verden..

OUT//

((så blev han redet af kedsomheden.. XD))

[Daniel Chivu]

han så sig lidt om, og blev meget overrasket da han så hende gå. hvad så med deres væddemål. det var måske hans eneste chance for og blive normal og ikke den har type han var ny. han ville så gerne ændre sig men kunne ikke finde en måde og gøre det på. efter et lille stykke tid gik han sin vej.

//out