will i fit in?

[Sai Mardek]

Sai sad stille på græsset og så på eleverne der træenede. han ville ikke rigtig noget her for han ville lige falde til først og så var han ikke sikker på om folk ville synes om han så han var egentlig usikker på det hele. han så op på himlen der var skyfri og blå med solen afgivende god behagelig varme. han sad i en løs trøje og baggypants i grønne farver

[Daniel Chivu]

Daniel kom gående hen af en græsset i skater shorts og en stram undertrøje. med sit skateboard under armen, han havde os nogle solbriller på.
han fik øje på en som sad for sig selv, væk fra de andre der trænede, det var nu lidt underligt.
men han var ikke meget for og gå over og snakke med ham. han tøvede lidt, men han gik lidt der over af

[Sai Mardek]

Sai så på dem der trænede og sad nu fordybet i et forsøg på at regne ud hvornår han næste gang ville få nustillet sin hukommelse men det var meget svært da tidspunktet altid skiftede efterhånden. han hadede det egentlig men ville få det bedste ud af den tid han havde inden næste gang

[Daniel Chivu]

daniel stod nu nogle få meter bag ham som sed for sig selv. han var ikke typen som snakkede vildt meget og var ikke meget for og gå over til andre og spørge dem om noget, han var meget tøvende og kæmpede en kamp mod sig selv, for han ville gerne vide hvorfor han sad der alene, men han var bange og det skjulte han som altid ved og spille kold.

[Sai Mardek]

Sai lagde sig med ryggen i græsset og så stadig op i himlen. man kunen tydeligt se at han var i dybe tanker og ikke rigtig bevist om sine omgivelser lige nu

[Daniel Chivu]

daniel kiggede på personen som nu havde lagt sig ned, "øhhmm"fik an frem men fortrød det.
han ville ikke komme i snak med ham hvilke der måske ville ske hvis han snakkede med ham.
han gik dog lidt tættere på og lidt til siden og satte sig ned. han fandt sin mundhamonika frem som han havde i lommen og begyndte og spille en rolige melodi på den.

[Sai Mardek]

Sai hørte ikke noget før han hørte en mundharmonika lige ved siden af sig. han vendte hovedet og så på fyren ved siden af sig. han sagde neutralt "goddag" da han ikke havde den største lyst til at snakke med folk lige nu men han ville på den anden side heller ikke blive ved med ikke at kende nogen

[Daniel Chivu]

daniel kiggede igen over på ham, men det kunne han jo ikke se på grundt af solbrillerne.
han tog mundhamonikaen ned "hej"svarede han kort og koldt. og begyndte så småt at spille på mundhamonikaen igen.

[Sai Mardek]

Sai tog sig ikke af den kolde tone i fyrens stemme da han ikke rigtig havde regnet med andet men han havde nu håbet på noget bedre end det fra en af de første han mødte på skolen

[Daniel Chivu]

han stoppede igen, "hvorfor træner du ikke med"spurgte han med samme kolde stemme.
han brød sig ikke om og være sådan, men han var meget usikker og havde følt kærlighed fra andre i lang tid, han var bare ved og blive hertet.

[Sai Mardek]

Sai svarede "har ikke lyst... kommer bare til skade" han var nu ikke helt sikker på han ville komme til skade men han gad ikke tage chancerne med noget før han kendte stedet og han var ligeglad med om han overdrev unødvendigt

[Daniel Chivu]

"man laære sq da ikke noget hvis man ikke slår sig"svarede han med samme stemme.
han tog sine solbriller af og hans sorte øjne med de røde prikker kom til synes. han satte sig ove rved siden af ham, det var bedre når de snakkede sammen.

[Sai Mardek]

Sai så på fyren og sagde "unødig skade er ikke til megen gavn medmindre man gider leve med det og jeg gider ikke have unødige skader" hun så op på himlen igen

[Daniel Chivu]

"unødig skade, man lære noget af vær eneste kamp man er i"sagde han bestemt og stadigt koldt, han ville ikke åbne sig for nogen, den instilling havde han. han lagde sin mundhamonika ned i lommen igen.

[Sai Mardek]

Sai svarede "det er vel som man ser på det" han var ikke i humør til at tage sig af hvordan der blev talt til ham lige nu så han ville bare lade som om der blev talt neutralt