Lejrtur for træningsholdet.

[Professor Jack Fox (Angel)]

De så alle mere eller mindre tilfreds ud ved hans ord, å han smilte roligt frem for sig, nikkede kort og svarede så Mirage, men sagde det henvendt til alle ja i går bar i gang når i er klar! han smilte roligt og vendte så opmærksomheden imod Nightmare og Yuki.
Han lod en rolig hånd rette sig opefter imod himlen, viftede kort med to af hans fingre, hvorefter teltene så svævede frem i en dy kuple af blåligt energi.
De svævede hen hvor der var bedst plads til at slå dem op og gentog sig så endnu engang, men denne gang henvendt til Nightmare og Yuki i kan også bare gå i gang, jeg skal nok hjælpe hvis i får brug for det, okay? han smilte roligt til dem, mærkede en summen for ørene og vidste straks hvad der skete.
Han vendte roligt sin opmærksomhed imod Yuki, smilte muntert og tilføjede så til sine egne ord men det er vidst ikke engang sikkert at det bliver nødvendigt mere! Fik du hvad du skulle bruge Yuki? han så ikke sur eller irriteret ud, som de fleste andre ville hvis nogen trængt ind i deres hoved. For han havde mødt mange med hendes evner før, så han kendte til det. Han smilte blot venligt til hende, nikkede kort og afventede så hende svar med nysgerrighed. Hvor god ville hun mon være til sine evner?

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare kiggede på teltene og så lidt forvirret ud, da han aldrig havde prøvet at slå et telt op før i hans liv. Men han vidste en smule af Yukis evne og kunne regne ud at hun ville finde hjælp i andres hukommelse.
Han gik stille over imod teltene og prøvede at se hvad et telt bestod af og ventede på at Yuki kom over og begyndte også.

[Kira Angel]

Kira nikkede indforstået til Mirage, betragtede hende som hendes dyriske træk blev mere fremtrædende og smilte så venligt.
Hun mærkede sien lyster allerede nu blive vilde, hun smilte lumsk til Mirage, forvandlede sig så og blev mindre.
Hun fik en grålig pels, pjuskede spidse øre og en snude som var lang og bemandet med mange syle skarpe tænder. Hun kiggede årvågent på Mirage med sine rødbrune øjne, hun var blevet ulv og en meget smuk en af slagsen. Hun spidsede ørene, vendte dem kort imod Nightmare, men vendte dem så igen imod Mirage og kiggede afventende på hende. Hun skulle bare begynde at løbe og så ville hun følge efter.
Hun vidste ikke hvad skikkelse der ville være mest praktisk elelr sjov, men hun kunne jo også bare ændre skikkelse under vejs hvis det blev nødvendigt.
Men nu stod hun der i græsset, med vilde dyriske rødbrune øjne, en smuk næsten sølv-agtig pels og var ganske enkelt bare majestætisk i sig selv. Hendes hale lå roligt imod jorden, men rejste sig pludselig op til jagt og hun afventede så bevægelser fra Mirage af. Nu skulle der rigtigt jages og det på dyriske metoder..

[Mirage Nerrissa Carlson]

Mirage fik en kats bagben og poter i stedet for hænder. Hun gav et nik til Kira, og smilede med et glimt i øjet. "Lad os komme afsted!". Så satte hun igang på alle 4 og løb afsted mod skoven. Styrtede afsted, hurtig som en panter. Hendes ører var spidsede lige frem efter. Hun så også lige ud med sine store, runde pupiller. Hun nød følelsen af vinden i håret.En forskræmt fugl fløj op fra et træ. Inden selve jagten begyndte, ville Mirage gerne løbe lidt af sin overskydende energi af sig. De havde jo egentlig næsten så lang tid som det skulle være, til at jage og skaffe føde. Hun mærkede pulsen sætte farten op, og hun indså, at hun ikke havde været så glad længe. Virkelig længe.
Hendes bekymringer blev nærmest ladt bagude, mens hun bare løb og løb og løb, som om hun aldrig havde prøvet det før og først lige havde fundet ud af hvor godt det føltedes, men hun havde bare haft glemt det.

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki stod bare og kiggede på teltene da hun var færdig og smilte venligt til Jack, da han havde opdaget at hun havde brugt sin evne. Men han virkede ikke til at være sur over det, hvilket gjorder Yuki mere glad. De fleste var ikke særlig vild med at var nogle som rodede rundt inde i deres hoved.
Hun gik over til Nightmare og begyndte at hjælpe ham med at slå telte op. Yuki havde lagt mærke til at Nightmare intet vidste om det, så hun begyndte stille at forklare ham hvordan det hang sammen.

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack smilte roligt tilbage til Yuki, hun så ud til at kunne bruge støtte med sin evne. For som han vidste, så var der ikke mange der satte pris på hvor stor en evne hun egentligt havde.
Han smilte roligt frem for sig, begav sig så hen til en fin plads til bål, bemærkede at vinden ikke ville blæse røg ind i teltene og at det alligevel ville være vind nok til at holde lidt gang i de bål de skulle bruge i dagenes løb.
Så smilte han hemmelighedsfuldt frem for sig, koncentrerede sig lidt og så, så at en god mængde jord blev løftet op af et blåligt energifelt, som straks blev helt snehvid af hans gode humør. Han lod jordet dale ned lidt derfra og kiggede så roligt ned i det firkantede hul han havde lavet. Det var som en god spejder ville gøre, det var firkantet, godt 10 centimeter dybt og bredt nok til at ilden ikke ville kunne fange græsset derom.
Hun smilte tilfredst frem for sig og vendte så nysgerrigt blikket imod de andre.
Der var et par telte der skulle rejses, så han tog et andet og begyndte ved brug af kræfter og egen hænder, at stille dette op og inden 5 minutter stod teltet som det skulle. Han kiggede hen imod de andre, de var endnu ikke færdige, men han havde også været utroligt hurtig nu hvor han havde brugt sine evner og smilte så glad til de andre og spurgte har i brug for hjælp? han kiggede først spørgende på dem, men da en ny tanke slog ned i ham, spurgte han igen hvor mange telte tror i at vi får brug for? Det er nok bedst at jeg har et for mig selv, så jeg ikke ender med at blive beskyldt for voldtægt, pædofili eller et eller andet sygt! hans ord havde været muntre og nu smilte han stort i håb om at de kunne se det sjove i det.
Men han vidste at ikke mange elever kunne lide lærer humor og hvis han selv skulle sige det, så kunne han heller ikke. Den var for underlig og syg nogen gange, men han havde vidst været for meget med de andre lærer, så nu besad han den vidst uheldigvis også lidt selv..

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare hørte efter hvad Yuki forklarede, men syntes stadig at det lød lidt svært.
Han havde vent sin opmærksomhed imod Jack, da han igen snakkede, men kom med et skævt smil til hans lærer humor, hvilket han ikke kunne se det sjove i.
"Pigerne kan jo sådan set godt dele og jeg kan godt sove i et telt for mig selv, hvis det er?" sagde han spørgerne, men var helt lost i at slå telte op, så han kom til at lave forkert flere gange, men startede bare forfra igen og igen.

[Kira Angel]

Kira's vildt muskuløse ulvekrop spænede hen over skovens bund, hun løb hurtigt forbi de forskellige træer og sprang elegant over sten.
Hun var idræt, spænede afsted, som ville hun aldrig stoppe og holdte konstant øje med sine omgivelser der rasede omkring hende i hastig fart.
Hun så pludselig et glimt af noget vildt, en unge af en hjort og standsede derfor brat op.
Hun gled nogle meter og var så hurtigt oppe på poterne igen. Hun kiggede spørgende på Mirage, som for at tjekke om hun også havde set byttet længere fremme. Det ville være perfekt, ikke for stort og ikke for småt. De ville alle blive mætte, uden at skulle efterlade for meget. Hun kiggede sultent frem for sig, mærkede savlet der stille begyndte at finde vej til hendes læber og sine dyriske instinkter der rasede i hende. Hun tænke ikke længere som menneske, men som ulv der skulle jage. Hun tænkte ikke på hvor ungt dette dyr var, men derimod på at få stillet sin og de andres sult..
Hun kiggede kort op imod Mirage, de dyriske rødbrune øjne hvilede kun kort på hende, for derefter igen at vende tilbage til det hjælpeløse bytte ved busken. Hun kunne forvandle sig til en jaguar, en panter eller måske forblive som ulv og så jage byttet ned. For mere var dette stakkels dyr ikke for hende lige nu, hun skulle bare få afløb for sine jagtinstinkter og få stillet sin og de andres sult..

[Mirage Nerrissa Carlson]

Mirage havde skam også opfanget byttets nærhed. Hun så på Kira. Bemærkede at Kira så på hende. Hun nikkede kort. Spændte så kroppen let tilbage som en fjeder. Det unge dyr græssede, uvidende om jægernes tilstedeværelse. Det ville sikkert heller ikke opdage dem, før det var forsent. Mirage slikkede sig lidt om munden. Løftede forbenene et efter én, og hendes skarpe kløer kom ud. Store som knive. De ville tjene deres formål godt. Hun gjorde en kort beregning i hovedet over, hvor det fra hendes nuværende plads ville være bedst at sige på at ramme. Aldrig bagkroppen, men...Nu vendte byttet sig lidt. Hun havde adgang til struben! Perfekt. Hun gjorde tegn til Kira et kort sekund inden hun gjorde springet. Så sprang Mirage afsted. Hurtigt vendte byttet sig og satte i løb. Mirage fik flænset et stykke på dens hals, men hun fik ikke ordentligt fat. Hun havde vidst undervurderet byttets hurtighed en lille smule.

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki nikkede bare til Nightmares forslag og havde fået det første telt op og stå.
Hun grinte lidt over hvordan Nightmare fumlede med teltet, så hun gik over til ham igen for at hjælpe.
"Se her, Nightmare.. Før gør du sådan her, så gør du sådan og så.." hun sagde og viste ham det, mens hun slog teltet op.

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack kiggede bedømmende rundt på teltene, smilte kort og svarede dem så "ja det lyder som en god idé!" han kiggede kort imod himlen, den var stadigvæk frisk og klar. De ville have masser af tid til at nå deres ting, men det krævede at de to andre snart kom med maden. For kød skulle have en del på bål. Han smilte roligt frem for sig, kiggede spejdende imod nogle af skovens lange og tynde grene og begav sig så derhen imod. Han havde taget noget snobrødsdej med, så hvis han lige kunne få fat i nogle af de grene. Så kunne han begynde at skære dem til.
Han lænede sig ind imod al virvaret af græs, grene og store klistrende og stikkende planter i alverdens arter. Han beskyttede sig selv imod dem med sit beskyttelsesfelt helt tæt omkring kroppen og fiksede så 5-6 grene ud derfra. Han gik ud derfra, kiggede vurderende på dem og smilte så tilfredst. De var alle nogenlunde lige, havde en god tykkelse og var lange nok til at man ikke skulle side lige ind i al røgen og varmen.
Han tog dem med sig hen til de andre og satte sig så foran hullet hvor bålstedet skulle være. Han satte sig på en af sine energiskiver, smilte roligt og begyndte så at snitte den tynde ende af grenen, så al barken ikke ville ende med at komme med i brødet. Han begyndte fra den ende af, tog det stille og roligt, da han vidste at der alligevel ikke var så meget andet at lave lige nu.
Eleverne klarede sig rigtigt godt her ude i naturen, men det havde jo også den fordel af de alle kunne lide at være her og derfor ikke var sure og tvære ved den mindste lille ting de skulle lave. Han nåede halvvejs igennem grenene, vendte kort blikket imod de andre og smilte. Ja eleverne klarede sig overraskende godt, de kunne samarbejde og klare sig selv herude hvor teknologien ikke rakte. Han vendte sig tilbage imod bålstedet, snittede så vider på sine grene, imens han smilte tilfredst frem for sig..

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare var helt sikker på at han ville skulle lærer hvordan det telt skulle slås op.
Han fulgte hendes bevægelser, selv den mindste lille detajle. Hans hale svingede bag ved ham af opsat- og stædighed.
Hans ører vippede et par gange, det var utroligt at det kun var Yuki, som havde rørt om hans øre var ægte, selvom hun havde set de var.

[Kira Angel]

Kira fulgte Mirage's bevægelser med blikket. De dyriske rødbrune øjne var årvågne og vandrede hurtigt hen mod byttet igen.
Da Mirage satte i spring, fulgte Kira med og spænede op ved siden af hende som ulv.
Hendes skikkelse blev større, mere muskuløs og kulsort. Hendes øre blev mere runde, pelsen tynd og glat og halen lang og tynd. Hun var panter, løb endnu hurtigere nu og sprang hen til byttet efter at Mirage havde forsøgt.
Hun kom hurtigt op ved siden af byttet, sprang imod dens strube med tænderne og rykkede så til, så dyret var tvunget til at vælte om og blive liggende imellem hendes tænder.
Hun lagde sig ned på jorden ved dyret, det spjættede stadigvæk lidt, men det kunne slet ikke komme op igen på grund af sine sår og Kiras greb i det.
Kira begyndte roligt at spænde af munterhed, det havde været sjovt. Hun havde mærket adrenalinen pumpe i sin årer, havde mærket de dyriske instinkter blive tændt og lyster for blod blive vakt. Hun lod halen svinge muntert til siderne, knækkede nakken på deres bytte og rejste sig så op i siddende stilling og ventede på Mirage. Hun begyndte roligt at slikke blodet af sig, spandt stadigvæk muntert og kiggede så nysgerrigt på Mirage da hun kom.
Hun forvandlede sig til sit menneskelige jeg igen blev højere og mere slant. For så til sidst at stå foran det døde dyr, med et stolt smil om læberne og en iver i kroppen som næsten kunne ses. Hun smilte glad frem for sig og spurgte så roligt "Jeg kan godt bære dyret hvis du vil. Vi skal bare lige huske på at vi også skulle have lidt brænde med tilbage!" hun lod blikket vandre lidt rundt i skovbunden, fandt nogle grene ved siden af sig og til dem op i favnen.
Hun smilte afventende på Mirage, stadigvæk helt oppe at køre over det hele og afventede så hendes svar og eventuelle reaktioner..

[Mirage Nerrissa Carlson]

Mirage havde fulgt Kira indtil at byttet var nedlagt, og havde nogle gange bragt det ud af balance ved hjælp af at gribe lidt i det med poterne og den slags. Hun stoppede op da det var nedlagt. Luntede helt hen og satte sig ved Kira og byttet, for så at blive menneske. Hun slikkede sig lidt om munden og blottede et sæt skarpe tænder som nemt ville kunne dræbe. Hun smilede til Kira. Stort smil. Det havde virkelig været skægt at løbe sådan afsted og bare være fri og vild. Hun elskede den følelse, men den var endnu bedre i selskab med andre.
Hun spandt lavmældt. "Jeg kan godt samle noget brænde.." Hun rejste sig op og begyndte med spidsede ører og halen slangende sig fra side til side, at samle brænde. Hun nynnede let for sig selv. Munter.

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki fik så telt nummer to op og stå, mens hun så på Nightmare, men halvt grinende over hans stædighed.
Yuki så over på Jack for at se hvad han lavede, for bare at se, ikke for at holde øjne med ham.
Hun var stadig overrasket over hans rolighed omkring ved at hun kiggede i hans hukommelse omkring teltene, men han havde jo ikke forbudt dem at bruge deres evner.