At være eller ikke at være

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel trådte ind i teatersalen. det var længe siden at hun havde været her inde. men der havde også bare været alt for meget omkring hende på det sidste som havde gjort at hun havde været bange for at færdes mange steder. Angel så sig omkring. der så ikke meget anderledes ud, og det passede hende egentligt fint.

klokken var ikke mere end 20, men fordi vinduerne hang så høj oppe og der var så højt til loftet så var der stadig lyst, men alligevel så var lamperne i loftet tændt. Lokalet var stort, hvilket jo var klart. der var den store scene, og der hvor tilskuerne skulle sidde, og der var også alt pladsen ude bag ved til skuespillerne, rekvistiter, og så meget mere.

Angel sad på kanten af scenen. den var cirka en meter hævet over gulvet, og derfor kunne Angel sidde og vippe lidt med fødderne. hun havde den lilla kjole på. hun elskede hendes kjoler, elskede de mange lag, og ville ikke bytte dem for noget, og det var også derfor man aldrig så hende i noget andet.

[Micke H. Devilmann]

Micke gik med en bog under armen og kom forbi teatersalen. Det var lang tid han havde været der. Faktisk så havde det været lang tid siden at han overhovedet havde været på skolen. Hanm havde ikke været der meget på det sidste. Han havde holdt sig lidt væk fra byen og skolen efter den voldsomme sne storm som en af eleverne havde lavet. Ja faktisk næsten ødelagt hele byen op til flere gange. Hvem det var vidste han ikke. Han kendte ikke personen men han kendte faktisk heller ikke så mange. Han vidste at han skulle gå på skolen fordi at han var mutant andet vidste han ikke.
Han trådte ind i salen og kiggede sig omkring. "Det ligner sig selv." sagde han med et kort smil og gik vidre ind i rummet. "Faktisk ligner det hele sig selv. Både skolen og haven ja alt." sagde han og smilte.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel sad stadig på kanten af scenen, men hørte at hun ikke var alene. hun kiggede op, og kunne genkende fyren.
"MICKE!!" råbte hun, og sprang op på scenen igen, og var lyst op som en sol. hun havde ikke set ham i virkeligt lang tid. hun havde også selv været væk fra skolen et godt stykke tid, men var bare glad for at have Micke igen. hun smilte, og vinkede til ham

[Micke H. Devilmann]

Han kiggede op fra jorden og så over på scenen. "Angel."" sagde han med en glad stemme og lyste næsten helt op. Han gik hen imod hende med et smil og gik op på scenen. "Nå ja så er man her igen som første gang vi mødtes." sagde han og grinte lidt. "Hvordan har du det så?"

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel smilte og hun lyste som en lille sol, og da Micke kom op på scenen kunne hun ikke lade være med at kramme ham. hun vidste godt at det ikke var så passende, men hun kunne ikke lade være. hun smilte, og lagde hoved på skrå.
"ja men det er godt nok længe siden at vi mødtes" sagde hun med et smil, og rettede så hoved og og kiggede ud over salen, og satte sig så ned igen på kanten og klappet på pladsen ved siden af sig, lige som for at vise at hun gerne ville have at han sat sig.
"jeg har det faktisk rigtigt godt" sagde hun med et smil og kiggede på ham "hvad med dig hvordan har du det??" hun så spørgende og undersøgende på ham

[Micke H. Devilmann]

Micke smilte til hende og krammede hende igen. "Nå ja jeg har også været udenbys efter den der snestorm som næsten lagde byen under en ny istid." sagde han og grinte kort. Han satte sig ned og smilte. "Tjaa. Jeg har det okey tænkt lidt på hvordan du egentlig havde det og sådan lidt. Men det er jo nok meget normalt. Altså jeg mener at ja... At ja jeg har tænkt på om du havde det godt og sådan noget." sagde han og grinte kort. Han lagde det ene ben over kors og kiggede lidt ned på sine ben og sukkede kort. Der var mange ting han ahvde fundet ud af hvor han var rejst. Han havde fundet ud af at han var bisexsuel. Der var nok mange som holdte sig væk fra det men hvad gør det. Han har klaret sig igennem hele sit liv alene så hvad skulle det her egentlig gøre.?

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel sad stille og bare lyttede, hun havde en ide om at han havde behov for at snakke, og derfor ville hun bare lytte. hun bremsede sig selv et par gange i at sige noget, og sad i stedet bare og smilte. hun prøvede på at være så høflig som overhoved muligt.
"Ja snestormen var slem" sagde hun stille og tænkte på al den tid hun havde været væk fra alt dette her. hun havde kun lige med nød og næppe klaret den, og nu skulle hun måske aldrig nogen siden hjem til hendes far igen. det var virkeligt en ting som gjorde hende glad og i godt humør.
"jeg har det rigtigt godt, livet har her på det sidste været god imod mig. jeg har ikke haft helt så mange problemer med min sygdom og evnen har også gjort fremskridt, det er nok rimeligt meget Kates skyld, men ja.." sagde hun med et smil. hun var lykkelig, og det at Kate deres rektor var blevet hendes nye mor var ingen hemmelighed, hvert fald ikke fra Angels side af

[Micke H. Devilmann]

Micke kiggede på hende og smilte kort. "Ja om den var. Det var godt jeg nåede at komme væk inden det blev alt for slemt" sagde han med et kort grin. "Kate. Hvem er det? Den nye rektor?" spurgte han og var lidt forviret. Han avr jo næsten lige kommet tilbage til skolen. Han ahvde godt nok hørt at der skulle være kommet en ny rektor men han havde ikke hørt hvem det var.
"Det er jo kun godt at din evne og din sygdom er blevet bedre." sagde han og smilte til hende.
2Hvordan går det så med kærligheden?" spurgte han og rødmede kort.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede på ham, hun var havnet midt i den, og havde værken kunne komme frem eller tilabge, hun havde været nød til at være hvor hun var, og klare sig så godt som hun nu engang kunne. hun fandt ikke sne stormen spor morsomt, men hun lod som intet og sendte ham bare et smil.
"ja hun er den nye rektor og min nye mor" sagde hun med et smil. hun var lykkelig for det, lige nu var der intet i verden der kunne gøre hende mere lykkelig. hun smilte stort. "altså den har givet en masse problemer, jeg farede vild inde i en pige, og siden da turde jeg ikke bruge den, men da der var en der lige skulle blære sig, var jeg jo nød til at give ham tørt på, og så fik jeg altså hovedpine" Angel tænkte tilbage på den dag hun havde gjort det. det var lige før hun var besvimet og det var kun med nød og næppe at hun havde klaret at holde det skjult. "men jeg snakkede med Kate, og hun hjalp mig, og fjernede min migræne, hun er rigtigt sød og rigtig god" sagde Angel. Kate var nok også en af de eneste voksne som Angel turde stole på. Angel vidste ikke hvorfor men Angel stolte fuldt og fast på Kate.
Angel rødmede af hans næste spørgsmål "hvorfor spørg du om det" sagde Angel, og kiggede ned i jorden, hun kunne mærke varmen, og vidste at hun var helt rød i hoved nu.

[Micke H. Devilmann]

Micke smilte kort og kiggede på hende.
"Ja jeg har hørt at hun skulle være en god rektor. Er der egentlig nogen der ved hvad der blev af den gamle rektor?" spurgte han og kiggede på hende. Han kiggede lidt ned i jorden og så op på hende.
"Hvorfor er hun din nye mor? Er det abre noget du mener eller er det fordi hun har taget dig til sig.?" spurgte han og smilte til hende.
"Hvorfor jeg spørg? Fordi jeg er nysskerig." sagde han og kiggede ned i gulvet og så op på hende.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede stadig ned i gulvet, og bed sig let i læben og kiggede så op på Micke igen.
"nej jeg ved ikke hvor den gamle blev af, men Kate er rigtigt god, og hun er min mor fordi vi har bestemt det" sagde Angel. nok halv hårdt, men så slog hun blikket ned igen. det var ikk emeningen at det skulle ha været sagt på den måde.
"det helt ok, der sker ikke rigtigt så meget" sagde hun så bare stille

[Micke H. Devilmann]

Han smilte kort og kiggede på hende. "Hey rolig nu. Du behøver ikke at bide hovedet af mig næsten." sagde han og grinte kort. Han kiggede ned i gulvet og sukkede så kort.
"Det gør der jo næsten aldrig på skolen." sagde han og sukkede kort. "Men jeg har hørt at der er 2 grubber som kæmper mod hinandne i skolen. Den ene vil dræbe menneskeheden og den anden vil rede. Det skal nok gå godt." sagde han og smilte kort.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel sad stadig bare og kiggede ned i jorden. eller gulvet, hun vidste ikke hvad hun skulle sige. hun var ked af at hun lige havde snerret lidt af ham, men det havde jo ikke været med vilje.
"altså jeg ved ikke så meget" sagde hun stille "for at være ærlig har jeg haft nok af gøre med mig selv og min far" Angel blev helt stille. hun sad bare og kiggede ned i gulvet og kunne så igen mærke og se de forskellige flash-back der ramte hende en efter en. de var ikke så hårde eller voldsomme. de var der bare...

[Micke H. Devilmann]

Micke kiggede på hende og sukkede kort.
"Hvad mener du med edT?" spurgte han og kiggede på hende. Der måtte være noget galt siden hun sagde sådan noget.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede stadig ikke på ham. hun kiggede stadig bare ned på hendes hænder. der var ikke så meget at sige, eller gøre, men ´hun var jo nød til at svare ham
"jeg ved ikke noget om skolen, og dens bander da jeg har været hjemme" sagde hun stille og lod være med at kigge på Micke